Erhoff Prisen:

Det er forventningen, at der årligt kan uddeles en pris i størrelsen kr. 250.000 - kr. 300.000,-.

I 2011 uddelte Fondsbestyrelsen ét hæderslegat på 250.000 kr.

Erhoff Prisen kan ikke søges!

Men man kan indstille en videnskabsmand / -kvinde, som skønnes at opfylde fundatsens formål.

Indstillingen der skal indeholde en begrundelse og den indstilledes CV sendes til fondens bestyrelse, c/o Advokat Niels Kahlke, Købmagergade 3, 1150 København K, senest 15. maj 2011.

Prisoverrækkelsen finder sted senere på året.

Prismodtagere:

2011:

Erhoff Prisen 2011 tildeles Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg, Århus Universitet

Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg er professor i klinisk endokrinologi og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.

Prismodtageren er født i 1959 og blev cand. med. fra Århus Universitet i 1986.

I 1993 forsvarede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Efter klinisk efteruddannelse ved Århusianske universitetshospitaler opnåede Allan Flyvbjerg i 1999 speciallæge autorisation i medicinsk endokrinologi og intern medicin.

Prismodtageren blev ansat som overlæge ved medicinsk-endokrinologisk afdeling, Århus Universitetshospital i 2001.

Allan Flyvbjerg blev i 2005 udnævnt som professor i eksperimentel medicin ved Århus Universitet og i 2009 professor ved samme universitet i klinisk endokrinologi.

I 2010 ansat som dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige (Health) Fakultet, Århus Universitet.

Prismodtageren har beklædt en række nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser og institutioner. Allan Flyvbjerg er sagkyndig ved mange videnskabelige tidsskrifter.

Allan Flyvbjerg har desuden været formand for en af landets største patientforeninger, Diabetesforeningen, i perioden 2000-2010.

Prismodtageren har gennem hele sit videnskabelige forløb arbejdet indenfor livsstilsrelaterede sygdomme, specielt diabetes og de invaliderende følgesygdomme, der ofte forekommer ved diabetes. Fokus har været at bidrage med en dybere patofysiologisk og molekylær indsigt i de mekanismer, som ligger bag udvikling af diabetiske organskader. Allan Flyvbjerg og hans forskningsgruppe har således identificeret en række abnormiteter i nyre, hjerte og blodkar i eksperimentelle modeller for diabetes. Formålet er at indkredse såkaldte biomarkører i form af proteiner og/eller metabolitter, som i fremtiden kan anvendes til på et tidligt stadium at identificere de diabetespatienter, der er i høj risiko for udvikling af organskader.

Derved kan behandlingen af disse patienter intensiveres og udviklingen af de alvorlige følgesygdomme undgås eller forsinkes. Et andet langsigtet mål for forskningen er - baseret på de mekanistiske studier - at udvikle nye former for lægemidler, som kan anvendes til behandling af allerede opståede organskader hos sukkersygepatienter.

Prismodtageren har ifølge Web of Science Knowledge publiceret 375 videnskabelige original artikler og 38 oversigtsartikler og ledere. Flere af arbejderne er offentliggjort i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter. Prismodtagerens store internationale videnskabelige gennemslag er afspejlet i mere end 9,000 citationer i Web of Science og hans h-index er 47.

For sine forskningsbidrag har Allan Flyvbjerg tidligere modtaget mange nationale og internationale hædersbevisninger.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer:

Allan Flyvbjerg tildeles Erhoff Prisen 2011 på baggrund af hans fokuserede forskningsindsats inden for patofysiologiske og molekylære mekanismer ved diabetiske organskader.

Allan Flyvbjerg opfylder Fondens målsætning om at hædre en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højeste internationale niveau. Bidragene har været omfattende og trods store udviklingsmæssige og ledelsesmæssige opgaver som dekan på Århus Universitet tager prismodtageren fortsat mange forskningsinitiativer, der antageligt også i de kommende år vil tilhøre frontlinjen indenfor forskningsområdet.

Det er således en stor glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Allan Flyvbjerg en personlig hæderspris på 250,000 kr. som anerkendelse for hans bidrag til dansk og international biomedicinsk forskning.

17. november 2011

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2010:

Erhoff Prisen 2010 tildeles Professor, dr.med. Albert Gjedde

Professor, dr.med., Albert Gjedde er leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Panum Instituttet, Københavns Universitet.

Prismodtageren er født i 1946 og blev cand.med. ved Københavns Universitet i 1973. Allerede som medicinstuderende modtog Albert Gjedde i 1970 Københavns Universitets Guldmedalje for en prisopgave.

I 1983 opnåede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Klinisk uddannelse ved universitetshospitaler i København og Århus.

Omfattende postgraduat forskningstræning ved danske universiteter, og ved universiteter i USA og Canada.

I perioden 1986 til 1994 arbejdede prismodtageren på McGill University, Montreal, Quebec, først som gæsteforsker, siden på lektor niveau og fra 1989 som professor.

I 1993 blev Dr. Gjedde tildelt et 5-årigt forskningsprofessorat i hjerneforskning ved Århus Universitet. Og fra 1999 til 2008 har Gjedde arbejdet som professor i medicinsk neurobiologi ved det samme universitet. I den periode var Albert Gjedde med til at grundlægge og udvikle ikke mindre end 3 hjerneforskningscentre og var med til at tiltrække tre-cifrede millionbeløb i DKK til etablering og drift af disse initiativer.

I 2008 modtog Albert Gjedde ved kaldelse et professorat ved Københavns Universitet i neurobiologi og farmakologi hvor han også leder Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Aktuelt er Albert Gjedde desuden adjungeret professor ved McGill University i Quebec, Canada og ved John Hopkins University in Maryland samt ved Århus Universitet.

Prismodtageren har beklædt et væld af nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser, institutioner og forskerskoler. Han er sagkyndig ved mange videnskabelige tidsskrifter.

Albert Gjedde besidder en af de vigtigste dyder man kan have som videnskabsmand – det er evnen til at bevare fokus i sit forskningsfelt – til trods for de mange fristelser, der hele tiden kommer for at lave større sidespring i videnskabelig nabo territorier. Nej prismodtagerens tema: basal neurobiologisk forskning er fastholdt og udviklet i alle årene. Albert Gjedde er om nogen en videnskabelig entreprenør. Han har som nævnt været puls, nerve og drivkraft bag en række forskningscentre, som har været forudsætningerne for en række originale grundvidenskabelige iagttagelser og som har dannet frugtbare miljøer for yngre forskere. Det sidste afspejles i den lange liste i Albert Gjeddes CV over forskere for hvem han har været eller er videnskabelig mentor.

Det som formentligt har været en drivkraft for prismodtageren har været nysgerrigheden efter at belyse og forstå hjernens optagelse af næringsstoffer fra blodbanen og ind i hjernevævet, og de snirklede veje hjerneceller benytter, når de skal omsætte næringsstofferne til energi. Og aktuelt er Gjedde og medarbejdere fortryllet af nye fund, der forsøger at forklare, hvorledes molekylære transportører dirigerer og sender energibomber, mitokondrier, til de hjerneområder, hvor aktivitetsbehov og dermed energibehov er størst.

Gjeddes arbejder er i således i vid udstrækning biologisk grundforskning som går så langt som til at give bud på en molekylær forståelse af hvad bevidsthed og vegetation egentligt er. Og molekylære forståelser af fortolkning af sprog og lyd og opfattelse af andre sanseindtryk.

Andre dele af Albert Gjedde og medarbejderes nervecelleforskning har ført dem dybt ned i kortlægning af neurotransmission, især dopamin signalering, og dermed en forståelse på molekyleplan af ændringer i personlighedstræk som ses ved forskellige former for normal adfærd og ved psykoser.

Prismodtageren har publiceret 480 emner i Web of Science her af omkring 280 original-artikler underkastet sagkyndig vurdering. Flere af arbejderne er offentliggjort i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter, blandt andet Science og New England Journal of Medicine. Prismodtagerens internationale videnskabelige gennemslag er afspejlet i tæt på 12,000 citationer i Web of Science.

For sine forskningsbidrag har Albert Gjedde tidligere modtaget en række nationale og internationale hædersbevisninger.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluder:

Albert Gjedde tildeles hædersprisen på baggrund af mange års fokuseret pionér forskning inden for basal neurobiologi.

Albert Gjedde opfylder Fondens målsætning om at hædre en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højeste internationale niveau. Indsatsen har været original, dyb og omfattende og prismodtageren tager fortsat mange modige forskningsinitiativer, som antageligt også vil tilhøre frontlinjen i de kommende år.

Det er således en glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Albert Gjedde en personlig hæderspris på 300,000 kr. som anerkendelse for hans fornyende forskningsbidrag.

December 2010

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2009:

Erhoff Prisen 2009 tildeles Professor, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen

Professor, dr.med., overlæge Thorkild I.A. Sørensen er leder af Institut for Sygdomsforebyggelse under Københavns Universitet.

Prismodtageren er født i 1945 og blev cand.med. ved Københavns Universitet i 1971.

I 1983 opnåede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Klinisk uddannelse ved flere universitetshospitaler i København og overlæge ved hepatologisk afdeling, Hvidovre Universitetshospital i 1988.

I 1989 blev Dr. Sørensen tildelt et 5-årigt forskningsprofessorat i klinisk epidemiologi, og ved slutningen af denne periode blev han udnævnt til professor i klinisk epidemiologi ved Københavns Universitet i kombination med en stilling som overlæge i klinisk epidemiologi i Hovedstadens Sygehusvæsen.

I 1993 blev Thorkild Sørensen leder af Institut for Sygdomsforebyggelse. Han var dekan ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i perioden 1995-96.

Han har beklædt et væld af nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser, institutioner og forskerskoler. Han er sagkyndig for mange videnskabelige tidsskrifter.

Thorkild Sørensen har kapacitet til at samle og overskue store mængder viden. Han mestrer i udtalt grad at konceptualisere og at initiere nye konstruktioner af multidisciplinære danske og trans-europæiske forskningskonsortier. Af de senere års eksempler herpå kan nævnes det danske DANORC projekt og det EU-støttede Hepadip konsortium. At udføre sådanne initiativer kræver ikke blot brug af et enormt stort energireservoir og et intellektuelt overskud, men det forudsætter også solide evner inden for fundraising og kollegial netværksdannelse.

Erhoff Fondens bestyrelse vil især fremdrage Thorkild Sørensens vægtige videnskabelige bidrag inden for den epidemiologiske forskning som belyser årsager til ændringer i legemsvægt og krops-sammensætning og risici for alvorlige følgesygdomme.

Prismodtageren har publiceret 316 peer-reviewed originalarbejder, heraf adskillige i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter samt 69 reviews og 21 editorials; og som det fremgår af Thorkild Sørensens videnskabelige publikationsliste er der tale om en accelererende stor forskningsaktivitet, der udspringer af flid og originalitet.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluder
Thorkild I.A. Sørensen tildeles hædersprisen dels på baggrund af hans studier af genetisk-epidemiologiske og kliniske aspekter af fedme, alkohol-, lever- og mave-tarm sygdomme og dels for hans forskning i generel sygdomsforebyggelse.

Thorkild I.A. Sørensen opfylder Fondens målsætning om at støtte en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højt internationalt niveau. Indsatsen har været dyb og omfattende og prismodtageren tager fortsat mange velargumenterede forskningsinitiativer, som antageligt også vil præge forskningsområdet fremover.

Det er således en glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Thorkild I. A. Sørensen en personlig hæderspris på 300,000 kr. som anerkendelse for hans mangeårige forskningsbidrag.

September 2009

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2008:

Bestyrelsen har valgt at uddele Erhoff Prisen 2008 til professor, dr. med. Kaare Christensen fra Syddansk Universitet.

Erhoff Prisen 2008 uddeles ved et møde på Domus Medica den 14. maj d.å. kl. 15.00.

Motivation:

Uddannelse og postgraduate stillinger:

Kaare Christensen (KC) er læge fra Odense Universitet i 1987.

Reservelæge og 1. reservelæge, Fredericia Sygehus og Svendborg Sygehus, 1987-1990.

Kandidatstipendiat, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, 1990-1994.

Adjunkt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, og Epidemiologisk
Grundforskningscenter, Aarhus Universitet, 1994-1996.

Lektor, Center for Helsetjenesteforskning og Social Politik, Odense Universitet, 1996-1998.

Senior Research Scientist, Sanford Institute, Duke University, North Carolina, USA, 1999-.

Forskningsprofessor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, 1998-2002.

Professor i Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, 2002-.

Videnskabelige grader:

Tildelt PhD grad ved Odense Universitet 1994.

Forsvaret doktordisputats ved Syddansk Universitet 1999.

Andre akademiske aktiviteter og netværk

Leder af Det Danske Tvillingregister, 1996-

Medlem af styregruppen for NIA- LLFS Long Life Family Study, National Institutes of Health, National Institute on Aging, USA, 2004-
Leder af Center for Forebyggelse af Medfødte Misdannelser, 2001-
Medlem af styregruppen for Genetics of Healthy Aging (GEHA) (EU-støttet aldringsprojekt, 2004-
Work package leader for projektet LifeSpan Network, 2007-
Deltager i det EU-støttede projekt SHARE, 2003-

Leder af Velux aldringsforskningscenter (donation på 22.5 mio. kr. ), 2008-

Tidligere hædersbevisninger:

KC har modtaget mange prestigefyldte hædersbevisninger for sin forskning, bl.a.;

1998 Ydes Legat, Desireé og Niels Ydes Fond
1999 William Nielsens Legat, William Nielsens Fond
2000 LLG-prisen, Landsforeningen Læbe-ganespalte
2004 Odd Fellow-prisen
2005 Syddansk Universitets formidlingspris, der gives til forskere for levende og kreativ kommunikation af deres faglige felt
2006 Codans Hæderspris for indsats og opnåede resultater inden for epidemiologisk forskning.
2006 På vegne af Det Danske Tvillingregister modtager af den videnskabsetiske hæderspris for særlig indsats på det videnskabsetiske område i relation til sundhed og sygdom

Hvorfor de mange priser?

KC har været flittig, nysgerrig, modig, vedholdende og fornyende. Og hans resultater har inspireret mange andre til udvidende eller opfølgende forskningsinitiativer. Har offentliggjort flere hundrede videnskabelige arbejder, flere af disse i de mest prestigefyldte amerikanske videnskabelige tidsskrifter. Er i den videnskabelige litteratur citeret adskillige tusinde gange for sine videnskabelige iagttagelser.

Og hvad er det KC har gjort?

KC’s overordnede forskningsområde ligger inden for studier af menneskets udvikling og aldring og sammenhængen mellem disse to.
KC begyndte sin forskningskarriere inden for reproduktionsepidemiologien med fokus på medfødte misdannelser, i særdeleshed læbe-ganespalte, som er blandt de mest almindelige medfødte anomalier. KC har forestået etableringen af en database, der indeholder informationer om mere end 10.000 patienter med læbe-ganespalte født i Danmark siden 1936 samt informationer om ca. 100.000 slægtninge til disse læbe-ganespalte-patienter. Med udgangspunkt i disse data er der foretaget en række epidemiologiske, kliniske og genetiske studier. Blandt de vigtigste forskningsresultater kan nævnes:
- at hyppigheden af læbe-ganespalte har været konstant i mere end 60 år på trods af store miljømæssige ændringer for gravide i denne periode, hvilket tyder på, at læbe-ganespalte har en stærk genetisk komponent (Disputats 1999).
- at det på baggrund af resultater fra tvillingstudier samt en række klinisk relevante estimater af gentagelsesrisiko for læbe-ganespalte inden for familier er blevet bekræftet, at genetiske faktorer er af afgørende betydning i forekomsten af læbe-ganespalte (New England Journal of Medicine 1995).
- identifikationen af gener, som er associeret med forekomsten af læbe-ganespalte, på baggrund af internationale samarbejder (New England Journal of Medicine 2005).
- at patienter med læbe-ganespalte har øget dødelighed, også i voksenlivet, hvilket tyder på langvarige helbredsproblemer som følge af læbe-ganespalte (BMJ 2004).

Sammenhængen mellem udvikling og aldring: Et andet af KC’s mangeårige forskningsområder er studier af fostertilværelsens og det tidlige livs indflydelse på helbred senere i livet. Som leder at Det Danske Tvillingregister har KC haft rig mulighed for at anvende tvillingdata til at belyse denne sammenhæng, da tvillinger hyppigere har dårlige livsbetingelser i fosterlivet inklusive vækstretardering og for tidlig fødsel. Blandt de vigtigste forskningsresultater inden for dette område er:
- at tvillinger har samme dødelighed som enkeltfødte efter de første leveår (BMJ 1995).
- at tvillinger har samme årsagsspecifikke dødelighed som enkeltfødte, undtagen når det gælder selvmord, hvor tvillinger har en reduceret dødelighed sammenlignet med baggrundsbefolkningen (BMJ 2003).
- at tvillinger og enkeltfødte har samme intellektuelle evner i teenage-alderen (BMJ 2006).

Aldring: For tiden vier KC det mest at sin forskningstid til aldringsstudier, hvor han kombinerer metoder inden for demografi, epidemiologi og mokelylærbiologi med henblik på at identificere faktorer, der er forbundet med et langt og helbredsmæssigt godt liv. Han er leder af store genetiske epidemiologiske studier af tvillingkohorter samt den danske 1905-kohorte, som er blevet fulgt gennem det sidste årti. Han bidrager desuden til internationale studier af længelevende familier. Blandt de vigtigste
forskningsresultater inden for dette felt er:

- at forplantning hos kvinder er associeret med aldersrelaterede tab, herunder tab at tænder — “A tooth per child” (Lancet 1998).
- at der er en betydelig genetisk komponent til variation i fysisk og kognitiv funktion hos ældre (Behavior Genetics 2003).
- at genetiske faktorer bliver tiltagende vigtige for overlevelse jo højere man kommer op i årene (Nature Reviews Genetics 2006).
- at dødeligheden for de 80-100 årige i det tidligere Østtyskland faldt kort efter den tyske genforening til et niveau svarende til dødeligheden i Vesttyskland, hvilket viser, at aldring er meget plastisk og påvirkelig - selv i de højeste aldre (Science 2003).

Forskningsplan/vision: At kombinere de unikke registre og biobanker, der findes i Danmark, til at få belyst menneskets udvikling og aldring. Hvis vi kan få indsigt i, hvilke mekanismer, der gør, at nogle mennesker lever længe og med god funktionsevne, kan dette være basis for udvikling af interventioner mod sygdomme, færdighedstab og for tidlig død.

Errhof Fondens bestyrelse konkluderer:

Kaare Christensens format som videnskabelig sværvægter og fornyer indenfor læbe-gane spalte forskning, tvillingeforskning og aldring har længe været kendt og anerkendt. Din indsats kan næppe overvurderes og den fortsætter. Derfor er det en glæde for Erhoff Fonden i dag at kunne tildele dig en af de store danske forskerpriser, som består af en personlig hædersgave på 300.000 kr. og så er det endda den første af sin art! Tillykke.

Maj 2008

Professor Oluf Borbye Pedersen, formand

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke