Forside

Fonden

Formål

Priser

Erhoff Prisen

Talentprisen

Prismodtagere

Nominering

Bestyrelse

Billeder

Presse

Kontakt

                  

Presseklip 2016:

    

Berlingeren 11.05.2016                                                                               Århus Stiftstidende 17.05.2016

 

Politikken 03.06.2016                                                                                 Berlingske 27.05.2016

 

 

Presseklip 2015:

Københavns Universitet

 

Altinget 14. juni 2015

Århus Universitets website 16 juni 2015

  

Århus Stifttidenede 22. juni 2015                                                Jyllands Posten 23.06.2015

                     

  Politikken 2. juli 2015              Sjællandske 6. juli 2015                         Jyllandsposten 26. juli 2015

 

Presseklip 2014:

 

 

Altinget 08.05.2014                                                                Horsens Folkeblad 15.05.2014

Berlingeren 16.05.2014                                        Kristelig Dagblad. 15.05.2014

Politikken 22.05.2014

Navne 09.05.2014

Jyllandsposten 16.05.2014

logo

 Ung forsker får talentpris

af Helle Horskjær Hansen

Bo Løfgren, der er forsker på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, modtager torsdag den 15. maj Erhoff Fondens talentpris 2014. Prisen bliver tildelt yngre talentfulde forskere, som har bidraget med omfattende og original forskning inden for det biomedicinske felt.

Som barn brugte han mange timer i svømmehallen. Bo Løfgren var konkurrencesvømmer, og han havde en svømmertræner, som var optaget af livredning og førstehjælp. Den interesse smittede af på den unge svømmer og var med til, at han senere valgte at søge ind på medicinstudiet. I dag forsker Bo Løfgren i behandling af hjertestop, og nu bliver han altså hædret for sit bidrag til forskningen.
Torsdag den 15. maj modtager han nemlig Erhoff Fondens talentpris 2014.

Bo Løfgren har i mange år forsket i genoplivning ved hjertestop. Til trods for, at der gennem de seneste år er sket store fremskridt for hjertepatienterne, er der stadig brug for forbedringer. I dag får omkring 3.500 danskere hvert år hjertestop uden for et hospital, og af dem er det kun cirka 350, som overlever. Den prognose for at overleve et hjertestop vil Bo Løfgren være med til at ændre på. Ifølge ham skal vi blandt andet blive bedre til genoplivning, fordi genoplivning, som bliver ydet, før ambulancen når frem, er helt afgørende for, om man overlever et hjertestop.

Derfor er forskeren med til at undersøge, hvilke pædagogiske principper der er mest effektive, når man skal undervise befolkningen i genoplivning. Han arbejder også sammen med en gruppe kollegaer om brug af ultralydsscanning af hjertet under genoplivning i en dyremodel, samtidig med at forbedre behandlingen med ilt og defibrillering er nogle af de forskningsmæssige indsatsområder.


Ekspert i genoplivning af druknede

Bo Løfgren er stadig interesseret i livredning og forsker også i, hvordan genoplivning af druknede kan gøres bedre.

Som medlem af en række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.

Bo Løfgren er 37 år og har siden august 2009 arbejdet som læge på fuld tid, og han er i øjeblikket i gang med en speciallægeuddannelse inden for hjertekarsygdomme. Bo Løfgren vejleder en række forskningsårs- og ph.d.-studerende. Han er forfatter til mere end 80 publikationer og forskningsaktiv ved Center for Akutforskning under Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital.

Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kroner, og den bliver uddelt den 15. maj 2014 i Carlsberg Akademis lokaler i København.


Yderligere oplysninger


Lektor Bo Løfgren

Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin - Center for Akutforskning

 

logo

Vejen mod talentpris startede i svømmehallen

Pris. Den unge læge og forsker Bo Løfgren får Erhoff Fondens talentpris 2014.

DAGENS PORTRÆT: Bo Løfgren er kun 37 år, men han er allerede nået langt som læge, underviser og forsker, og det belønnes han nu for med Erhoff Fondens talentpris.

Han er i gang med at uddanne sig som speciallæge i hjertekarsygdomme ved Regionshospitalet i Randers og Hjertemedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, men det begyndte et helt andet sted: I svømmehallen i Solbjerg.

Som barn og ung var han konkurrencesvømmer, og hans træner var meget optaget af livredning og førstehjælp.

Det fik en afgørende betydning for Bo Løfgrens interesse for genoplivning og for, at han senere valgte at blive læge og kom til at forske i hjertestopbehandling.

»Det er flot og meget velfortjent, at Bo Løfgren får prisen,« siger hans ledende overlæge på Regionshospitalet Randers, Lene Stouby Mortensen.

»Bo er en af de velbegavede forskere, som støt og stabilt opbygger en bærende forskning omkring et emne og med sin ildsjæl får yngre kolleger engageret med ind i sin forskning. Han har de personlige egenskaber, der skal til for selv at være en god forsker, samtidig med at han bygger en forskningsgruppe op og er en god vejleder for de andre forskere i gruppen,« understreger hun.


Med blandt verdens førende

Som medlem af en række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren bl. a. bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.

Fremskridt på området kan få stor betydning. Hvert år drukner mere end en halv million mennesker, og blandt børn og unge er drukning en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan.

Bo Løfgren er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, Center for Akutforskning ved Aarhus Universitet, og han arbejder sammen med et stærkt team af forskere fra ind-og udland.

Forskning er efter hans opfattelse en holdsport, og han føler, han spiller på et superhold.

Arbejdet med hjertepatienterne på Regionshospitalet i Randers og Aarhus Universitetshospital, Skejby er et fuldtidsarbejde - og mere end det - og han bruger derfor mange aftener, nætter, weekender og ferier på forskning.

»Men det er sjovt,« forsikrer han. »Det er som at være opdagelsesrejsende og hele tiden bevæge sig ind i nyt land.«.


Flere skal overleve hjertestop

Til trods for at der igennem de seneste år er sket store fremskridt for hjertepatienterne, er der stadig brug for forbedringer: I dag får ca.

3500 danskere hvert år hjertestop et andet sted end på et hospital, og af dem overlever kun ca. 350.

Internationalt er det et rimeligt resultat, men overlevelsestallet skal op, og Bo Løfgren vil gerne give sit bidrag.

Han mener bl. a., at vi skal blive bedre til at formidle forskningsresultaterne om hjertestopbehandling, idet genoplivning ydet, før ambulance når frem, er afgørende for overlevelsen ved hjertestop.

Derfor er han bl. a. med til at undersøge, hvilke pædagogiske principper der er mest effektive, når man skal undervise befolkningen i genoplivning. Tilsvarende arbejder han sammen med en gruppe kolleger om brug af ultralydsundersøgelse af hjertet under genoplivning.

Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kr., og den uddeles ved en festlighed 15. maj i Carlsberg Akademis lokaler i København.


Fakta


Erhoff Fonden

Forskningsdirektør, professor, dr. med. Oluf Borbye Pedersen var ung overlæge, da han i et år i 1980' erne kom til at bo til leje hos rentier Poul Erhoff, hvis far, Thor O. A Erhoff, havde drevet den store gas-og iltvirksomhed, som siden blev til AGA.

Borbye Pedersen var sammen med sin hustru og tre sønner kommet hjem efter års forskning på Harvard, og medens familien vendte tilbage til Aarhus, hvor hustruen færdiggjorde et universitetsstudium, opholdt Borbye Pedersen sig fire dage om ugen i København som overlæge og forskningsleder på Hvidøre Hospital i Klampenborg.

Poul Erhoff blev levende optaget af at høre om biomedicinsk forskning. En dag fortalte Erhoff ham, at han var indsat i hans testamente for som forskningssagkyndigt medlem af en fondsbestyrelse at sikre, at Erhoffs arv kom til at hædre forskere eller forskningsinstitutioner, som yder det ypperste inden for dansk lægevidenskabelig forskning, forebyggelse eller behandling.

Oluf Borbye Pedersen sagde ja til at blive formand for den fond, der efter Poul Erhoffs ønske blev navngivet efter hans far, kaptajn og direktør Thor O. A. Erhoff.

 

 

 

REGION MIDT:

 

Vejen mod talentpris startede i svømmehallen

Læge Bo Løfgren / Foto: Regionshospitalet Randers
Den unge læge og forsker Bo Løfgren får Erhoff Fondens talentpris 2014.

Bo Løfgren er kun 37 år, men han er allerede nået langt som læge, underviser og forsker, og det belønnes han nu for med Erhoff Fondens talentpris.

Han er i gang med at uddanne sig som speciallæge i hjertekarsygdomme ved Regionshospitalet i Randers og Hjertemedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, men det begyndte et helt andet sted: I svømmehallen i Solbjerg ved Aarhus.

Som barn og ung var han konkurrencesvømmer, og hans træner var meget optaget af livredning og førstehjælp. Det fik en afgørende betydning for Bo Løfgrens interesse for genoplivning og for, at han senere valgte at blive læge og kom til at forske i hjertestopbehandling.

- Det er flot og meget velfortjent, at Bo Løfgren får prisen, siger hans ledende overlæge på Regionshospitalet Randers, Lene Stouby Mortensen.

- Bo er en af de velbegavede forskere, som støt og stabilt opbygger en bærende forskning omkring et emne og med sin ildsjæl får yngre kolleger engageret med ind i sin forskning.

- Han har de personlige egenskaber, der skal til for selv at være en god forsker, samtidig med at han bygger en forskningsgruppe op og er en god vejleder for de andre forskere i gruppen, understreger Lene Stouby Mortensen.

Med blandt verdens førende
Som medlem af række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren bl.a. bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.
Fremskridt på området kan få stor betydning. Hvert år drukner mere end en halv million mennesker, og blandt børn og unge er drukning en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan.

Bo Løfgren er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, Center for Akutforskning ved Aarhus Universitet, og han arbejder sammen med et stærkt team af forskere fra ind- og udland.

Forskning er efter hans opfattelse en holdsport, og han føler, han spiller på et superhold.

Arbejdet med hjertepatienterne på Regionshospitalet i Randers og Aarhus Universitetshospital, Skejby er et fuldtidsarbejde – og mere end det – og han bruger derfor mange aftener, nætter, weekender og ferier på forskning.

- Men det er sjovt, forsikrer han. Det er som at være opdagelsesrejsende og hele tiden bevæge sig ind i nyt land.

Flere skal overleve hjertestop
Til trods for at der igennem de seneste år er sket store fremskridt for hjertepatienterne, er der stadig brug for forbedringer: I dag får ca. 3500 danskere hvert år hjertestop et andet sted end på et hospital, og af dem overlever kun ca. 350. Internationalt er det et rimeligt resultat, men overlevelsestallet skal op, og Bo Løfgren vil gerne give sit bidrag. Han mener bl.a., at vi skal blive bedre til at formidle forskningsresultaterne om hjertestopbehandling, idet genoplivning ydet før ambulance når frem er afgørende for overlevelsen ved hjertestop. Derfor er han bl.a. med til at undersøge, hvilke pædagogiske principper, der er mest effektive, når man skal undervise befolkningen i genoplivning. Tilsvarende arbejder han sammen med en gruppe kolleger om brug af ultralydsundersøgelse af hjertet under genoplivning.


Fakta

  • Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kr., og den uddeles ved en festlighed 15. maj i Carlsberg Akademis lokaler i København. 

Flere informationer: 

  • Bo Løfgren, Institut for Klinisk Medicin - Center for Akutforskning, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C: bo.loefgren@ki.au.dk / 5150 2500


FAKTA OM ERHOFF FONDEN:

Lejer kom til at bestyre husværtens millioner

Forskningsdirektør, professor, dr.med. Oluf Borbye Pedersen var ung overlæge, da han i et år i 1980’erne kom til at bo til leje hos rentier Poul Erhoff, hvis far, Thor O. A Erhoff, havde drevet den store gas- og iltvirksomhed, som siden blev til AGA.

Borbye Pedersen var sammen med sin hustru og tre sønner kommet hjem efter års forskning på Harvard, og medens familien vendte tilbage til Århus, hvor hustruen færdiggjorde et universitetsstudium, opholdt Borbye Pedersen sig fire dage om ugen i København som overlæge og forskningsleder på Hvidøre Hospital i Klampenborg. Poul Erhoff blev levende optaget af at høre om biomedicinsk forskning. En dag fortalte Erhoff ham, at han var indsat i hans testamente for som forskningssagkyndigt medlem af en fondsbestyrelse at sikre, at hans arv kom til at hædre forskere eller forskningsinstitutioner, som yder det ypperste inden for dansk lægevidenskabelig forskning, forebyggelse eller behandling. Oluf Borbye Pedersen sagde ja til at blive formand for den fond, der efter Poul Erhoffs ønske blev navngivet efter hans far, kaptajn og direktør Thor O. A. Erhoff.

 

SOLO-FM

09-05-2014

Østjysk læge får talentpris


En østjysk læge har modtaget en talentpris.

Det er den 37-årige Bo Løfgren, der er blevet belønnet med Erhoff Fondens talentpris.

Han er i gang med at uddanne sig som speciallæge i hjertekarsygdomme ved Regionshospitalet i Randers og Hjertemedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Som medlem af række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren bl.a. bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.

Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kr., og den uddeles ved en festlighed 15. maj i København.


 

DAGENS MEDICIN

Østjysk læge får talentpris

Læge og forsker Bo Løfgren får Erhoff Fondens talentpris 2014

 Bo Løfgren, 37 år, er ved at uddanne sig som speciallæge i hjertekarsygdomme ved Regionshospitalet i Randers og Hjertemedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, men det begyndte et helt andet sted: I svømmehallen i Solbjerg ved Aarhus.

Som barn og ung var han konkurrencesvømmer, og hans træner var meget optaget af livredning og førstehjælp. Det fik en afgørende betydning for Bo Løfgrens interesse for genoplivning og for, at han senere valgte at blive læge og kom til at forske i hjertestopbehandling.

Som medlem af række videnskabelige råd på nationalt såvel internationalt plan har han bl.a. bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning.

Netop nu er han med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning, og hans bidrag har fokuseret på genoplivning.

I dag får ca. 3500 danskere hvert år hjertestop uden for hospital, og af dem overlever kun de ca. 350.

Det tal skal op, og Bo Løfgren vil gerne give sit bidrag. Han mener bl.a., at vi skal blive bedre til at formidle forskningsresultaterne om hjertestopbehandling, idet genoplivning, ydet før ambulance når frem, er afgørende for overlevelsen ved hjertestop.

Derfor er han bl.a. med til at undersøge, hvilke pædagogiske principper der er mest effektive, når man skal undervise befolkningen.

Prisen er indstiftet af Poul Erhoff til minde om hans far, Thor O.A. Erhoff, der var direktør for gas-og iltvirksomheden AGA. Prisen overrækkes 15. maj.

Navneredaktionen

  

logo

 

Kurs mod talent pris lagt i svømmehallen

Hædret. Den unge læge og forsker Bo Løfgren får Erhoff Fondens talentpris 2014.

TALENTPRIS: Bo Løfgren er kun 37 år, men han er allerede nået langt som læge, underviser og forsker, og det belønnes han nu for med Erhoff Fondens talentpris.

Han er i gang med at uddanne sig som speciallæge i hjertekarsygdomme ved Regionshospitalet i Randers og Hjertemedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, men det begyndte et helt andet sted: I svømmehallen i Solbjerg ved Aarhus.

Som barn og ung var han konkurrencesvømmer, og hans træner var meget optaget af livredning og førstehjælp.

Det fik en afgørende betydning for Bo Løfgrens interesse for genoplivning og for, at han senere valgte at blive læge og kom til at forske i hjertestopbehandling.

»Det er flot og meget velfortjent, at Bo Løfgren får prisen«, siger hans ledende overlæge på Regionshospitalet Randers, Lene Stouby Mortensen.

»Bo er en af de velbegavede forskere, som støt og stabilt opbygger en bærende forskning omkring et emne og med sin ildsjæl får yngre kolleger engageret med ind i sin forskning. Han har de personlige egenskaber, der skal til for selv at være en god forsker, samtidig med at han bygger en forskningsgruppe op og er en god vejleder for de andre forskere i gruppen«, understreger Lene Stouby Mortensen.


Blandt verdens førende

Som medlem af række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren bl. a.

bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.

Fremskridt på området kan få stor betydning. Hvert år drukner mere end en halv million mennesker, og blandt børn og unge er drukning en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan.

Bo Løfgren er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, Center for Akutforskning ved Aarhus Universitet, og han arbejder sammen med et stærkt team af forskere fra ind-og udland.

Forskning er efter hans opfattelse en holdsport, og han føler, at han spiller på et superhold.

Arbejdet med hjertepatienterne på Regionshospitalet i Randers og Aarhus Universitetshospital, Skejby er et fuldtidsarbejde - og mere end det - og han bruger derfor mange aftener, nætter, weekender og ferier på forskning.

»Men det er sjovt«, forsikrer han. Det er som at være opdagelsesrejsende og hele tiden bevæge sig ind i nyt land.

Flere skal overleve hjertestop Til trods for at der igennem de seneste år er sket store fremskridt for hjertepatienterne, er der stadig brug for forbedringer: I dag får ca.

3500 danskere hvert år hjertestop et andet sted end på et hospital, og af dem overlever kun ca. 350. Internationalt er det et rimeligt resultat, men overlevelsestallet skal op, og Bo Løfgren vil gerne give sit bidrag.

Han mener bl. a., at vi skal blive bedre til at formidle forskningsresultaterne om hjertestopbehandling, idet genoplivning ydet før ambulance når frem er afgørende for overlevelsen ved hjertestop.

Derfor er han bl. a. med til at undersøge, hvilke pædagogiske principper, der er mest effektive, når man skal undervise befolkningen i genoplivning.

Tilsvarende arbejder han sammen med en gruppe kolleger om brug af ultralydsundersøgelse af hjertet under genoplivning.

Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kr., og den uddeles ved en festlighed 15. maj i Carlsberg Akademis lokaler i København.

 

 

logo

VEJEN MOD TALENTPRIS STARTEDE I SVØMMEHALLEN

Bo Løfgren er kun 37 år, men han er allerede nået langt som læge, underviser og forsker, og det belønnes han nu for med Erhoff Fondens talentpris. ... Hvert år drukner mere end en halv million mennesker, og blandt børn og unge er drukning en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan. ... Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kr., og den uddeles 15. maj i Carlsberg Akademis lokaler i København.

(Dette er et uddrag)

 

DIN AVIS:

ØSTJYSK LÆGE FÅR TALENTPRIS

Det er den 37-årige Bo Løfgren, der er blevet belønnet med Erhoff Fondens talentpris.

Han er i gang med at uddanne sig som speciallæge i hjertekarsygdomme ved Regionshospitalet i Randers og Hjertemedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Som medlem af række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren bl.a. bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.

Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kr., og den uddeles ved en festlighed 15. maj i København.

 

VIDENSKAB.DK

logo

Professor modtager fornem pris for sin forskning i MFR-vaccine

Videnskab.dk | 15.05.2014 | Side  | 172 ord | Artikel-id: e467977fPDF Link til artikel    

Banebrydende resultater indenfor forskning i blandt andet HIV og MFR-vaccinen er begrundelsen for, at Mads Melbye i dag for Erhoff Fondens store forskerpris.

Mads Melbye er professor og direktør ved SSI sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning. Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse .

Mads Melbye var ifølge pressemeddelelsen en af de allerførste, der interesserede sig for hiv/aids.

Allerede som studerende - i 1981 og en måned efter at den første rapport kom fra USA om en mystisk sygdom blandt 5 homoseksuelle mænd - udførte han studier af sygdommen. Mads Melbye var blandt de første, der beskrev HIV-infektionens naturhistorie og var med til først at påvise, at AIDS så ud til at være en smitsom sygdom og senere, at HIV også blev overført via heteroseksuel kontakt.

Blandt Mads Melbye's mange bidrag hører, at han i 2002 i et stort registerbaseret studie kunne vise, at MFR-vaccinen ikke er forbundet med risiko for senere udvikling af autisme hos børn.

Mads Melbye modtager med prisen på 250.000 kr.

  

 14. MAJ

Forskerpris til professor fra Statens Serum Institut

14. maj 2014

Mads Melbye får torsdag Erhoff Fondens forskerpris. I indstillingen fra Dekan på Københavns Universitet Ulla Wewer lyder bl.a., at ”Hans forskning har bidraget med banebrydende resultater af stor national og international betydning”

Professor, dr. med. Mads Melbye, Statens Serum Institut, er årets modtager af Erhoff Fondens store forskerpris på 250.000 kr. Han får prisen for ”en helt ekstraordinær og internationalt anerkendt indsats”.

Mads Melbye

Professor Mads Melbye får Erhoff fondens forskningspris

Dekan for Sundhedsfagligt Fakultet på Københavns Universitet, Ulla Wewer har indstillet Mads Melbye til prisen med bl.a. følgende ord:

”Mads Melbye har udført enestående klinisk epidemiologisk forskning ved en unik kombination af data i de danske registre. Hans forskning har bidraget med banebrydende resultater af stor national og international betydning ikke mindst indenfor infektionssygdomme og cancer”. 

Mads Melby, der er direktør for SSI’s sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning, var en af de allerførste, der interesserede sig for hiv/aids. Allerede som studerende - i 1981 og en måned efter at den første rapport kom fra USA om en mystisk sygdom blandt 5 homoseksuelle mænd - udførte han studier af sygdommen. Han var blandt de første, der beskrev HIV-infektionens naturhistorie og var med til først at påvise, at AIDS så ud til at være en smitsom sygdom og senere, at HIV også blev overført via heteroseksuel kontakt.

Blandt Mads Melbye’s mange  bidrag hører, at han i 2002 i et stort registerbaseret studie kunne vise, at MFR-vaccinen ikke er forbundet med risiko for senere udvikling af autisme hos børn. Artiklen blev ledsaget af en lederartikel, der konkluderede, at Melbye-studiet var det afgørende bevis for, at MFR-vaccinen ikke giver autisme. Artiklen har ganske sandsynligt haft betydning for MFR-vaccinetilslutningen rundt om i verden og har begrænset en ellers stigende folkelig bekymring omkring MFR-vaccinen.

Netop nu er  han  i gang med et meget stort projekt omkring brystkræft, som han håber, kan bringe os nærmere en afklaring af hvorfor kvinder, der har født et barn, har en mindre risiko for senere at udvikle brystkræft. Hans store håb er, at denne viden kan omsættes til en forebyggende behandling mod denne kræftsygdom. - Men, understreger han: ”Det er en drøm snarere end et let opfyldt ønske. Vi har dog fat i noget meget interessant.”

Erhoff-prisen er på 250.000 kr. Prisen er indstiftet af fabrikant Poul Erhoff til minde om hans far, Thor O.A. Erhoff, der var direktør for den gas-og iltvirksomhed, der senere blev til AGA.

Prisoverrækkelsen finder sted torsdag den 15. maj 2014 i Carlsberg Akademis lokaler.

 

 
 

logo

Forskerpris og talentpris

Nordjyske Stiftstidende Himmerland | 18.05.2014 | | Sektion: By & Liv Himmerland Side 17 | 55 ord | Artikel-id: e4684657PDF Original artikel    

HÆDER: Erhoff Fondens store forskerpris går i år til professor Mads Melbye, Statens Serum Institut, der allerede som 37-årig var i verdenseliten i forskning i genoplivning. Mads Melbye får prisen for " en helt ekstraordinær og internationalt anerkendt indsats", mens talentprisen på 50.000 kr. går til lektor Bo Løfgren (billedet), læge på Regionshospitalet Randers.

 16. maj

  

logo

Pris

Vejle Amts Folkeblad | 15.05.2014 | | Sektion: Folkebladet Side 11 | 149 ord | Artikel-id: e4679978PDF Original artikel    

Professor, dr. med. Mads Melbye, Statens Serum Institut, får årets forskerpris på 250.000 kr. fra Erhoff Fonden for " en helt ekstraordinær og internationalt anerkendt indsats", mens talentprisen på 50.000 kr. går til lektor Bo Løfgren, som er læge på Regionshospitalet Randers og forsker på Aarhus Universitetshospital.

Mads Melbye, 57 år, var en af de første, der interesserede sig for hiv/ aids.

Allerede som studerende udførte han studier af sygdommen.

Sideløbende med hiv/ aids-forskningen arbejdede han med kræft og fik i 1983 universitets guldmedalje.

Netop nu er han i gang med et stort projekt om brystkræft.

37-årige Bo Løfgren er ved at uddanne sig som speciallæge i hjertekarsygdomme ved Regionshospitalet i Randers og hjertemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Han er med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning, og Bo Løfgrens bidrag har fokus på genoplivning.

 

14. maj 2014

Institut for Klinisk Medicin

14. maj 2014

Professor Mads Melbye får Erhoffs store forskerpris 2014

Har aldrig fulgt den slagne vej, men ladet sig føre videre af den originale ide

Professor, dr. med. Mads Melbye, 57 år, der er årets modtager af Erhoffs store forskerpris på 250.000 kr., har ikke fulgt den slagne vej og gravet sig dybere og dybere ned i ét forskningsfelt. Tværtimod har han løbende ladet sig føre videre af den gode og originale ide og har søgt de studier, der havde potentiale til at gøre en forskel og bevæge feltet fremad.

Han siger selv, at han nok har det lidt som musikere, der siger, at ”de pludseligt fik en melodi i hovedet”. For ham er det sådan, at ideerne ofte er kommet som et produkt af at høre eller læse noget helt andet og ofte noget inden for en helt anden disciplin.

Han var en af de allerførste, der interesserede sig for hiv/aids. Allerede som studerende - i 1981 og en måned efter at den første rapport kom fra USA om en mystisk sygdom blandt 5 homoseksuelle mænd - udførte han studier af sygdommen. Han var blandt de første, der beskrev HIV-infektionens naturhistorie og var med til først at påvise, at AIDS så ud til at være en smitsom sygdom og senere, at HIV også blev overført via heteroseksuel kontakt.

I 1984 – samme år, han blev læge - publicerede Melbye i et af verdens fornemste tidsskrifter, The Lancet, det skelsættende studie, som førte til, at man straks begyndte at varmebehandle faktor VIII produkterne, der blev anvendt i behandlingen af blødersygdom.
Sideløbende med hiv/aids-forskningen arbejdede han med kræft og fik i 1983 universitets guldmedalje for et arbejde om Epstein-Barr virus og kræft.

Sent i 80’erne vendte han tilbage til kræftområdet og begyndte at arbejde med en række kræftsygdomme som f.eks. brystkræft, analkræft, livmoderhalskræft samt lymfekræft.

I et hypotesearbejde fra 1991 foreslog han og fremlagde bevismateriale for, at de samme forhold ligger til grund for udvikling af anal- og livmoderhalskræft. I et senere arbejde i New England Journal of Medicine fra 1997 underbyggede Melbye og hans gruppe deres resultater ved at vise en stærk sammenhæng mellem antal seksuelle partnere og risikoen for analkræft. Derudover rapporterede de, at størstedelen af analkræfttilfældene var HPV-16-positive. Deres fund har stor betydning, fordi man nu, hvor HPV-vaccinen er til rådighed, forventer, at ikke blot livmoderhalskræft, men også analkræft fremover kan forebygges. For at belyse vigtigheden af Melbyes opdagelse skal det nævnes, at dokumentationen for den årsagsmæssige sammenhæng mellem HPV og livmoderhalskræft førte til, at professor Harald Zur Hausen fik Nobelprisen i 2008.
Blandt Melbye’s mange andre bidrag hører, at han i 2002 i et stort registerbaseret studie kunne vise, at MFR-vaccinen ikke er forbundet med risiko for senere udvikling af autisme hos børn. Artiklen blev ledsaget af en lederartikel, der konkluderede, at Melbye-studiet var det afgørende bevis for, at MFR-vaccinen ikke giver autisme. Artiklen har ganske sandsynligt haft betydning for MFR-vaccinetilslutningen rundt om i verden og har begrænset en ellers stigende folkelig bekymring omkring MFR-vaccinen.

Netop nu er Melbye i gang med et meget stort projekt omkring brystkræft, som han håber kan bringe os nærmere en afklaring af hvorfor kvinder, der har født et barn, har en mindre risiko for senere af udvikle brystkræft. Hans store håb er, at denne viden kan omsættes til en forebyggende behandling mod denne kræftsygdom. - Men, understreger han: ”Det er en drøm snarere end et let opfyldt ønske. Vi har dog fat i noget meget interessant.”

Erhoff-prisen er på 250.000 kr. Prisen er indstiftet af fabrikant Poul Erhoff til minde om hans far, Thor O.A. Erhoff, der – som sin søn – var direktør for gas-og iltvirksomheden AGA.

Prisoverrækkelsen finder sted den 15. maj 2014 i Carlsberg Akademis lokaler.
ng og førstehjælp.

Det fik en afgørende betydning for Bo Løfgrens interesse for genoplivning og for, at han senere valgte at blive læge og kom til at forske i hjertestopbehandling.

»Det er flot og meget velfortjent, at Bo Løfgren får prisen,« siger hans ledende overlæge på Regionshospitalet Randers, Lene Stouby Mortensen.

»Bo er en af de velbegavede forskere, som støt og stabilt opbygger en bærende forskning omkring et emne og med sin ildsjæl får yngre kolleger engageret med ind i sin forskning. Han har de personlige egenskaber, der skal til for selv at være en god forsker, samtidig med at han bygger en forskningsgruppe op og er en god vejleder for de andre forskere i gruppen,« understreger hun.


Med blandt verdens førende

Som medlem af en række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren bl. a. bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.

Fremskridt på området kan få stor betydning. Hvert år drukner mere end en halv million mennesker, og blandt børn og unge er drukning en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan.

Bo Løfgren er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, Center for Akutforskning ved Aarhus Universitet, og han arbejder sammen med et stærkt team af forskere fra ind-og udland.

Forskning er efter hans opfattelse en holdsport, og han føler, han spiller på et superhold.

Arbejdet med hjertepatienterne på Regionshospitalet i Randers og Aarhus Universitetshospital, Skejby er et fuldtidsarbejde - og mere end det - og han bruger derfor mange aftener, nætter, weekender og ferier på forskning.

»Men det er sjovt,« forsikrer han. »Det er som at være opdagelsesrejsende og hele tiden bevæge sig ind i nyt land.«.


Flere skal overleve hjertestop

Til trods for at der igennem de seneste år er sket store fremskridt for hjertepatienterne, er der stadig brug for forbedringer: I dag får ca.

3500 danskere hvert år hjertestop et andet sted end på et hospital, og af dem overlever kun ca. 350.

Internationalt er det et rimeligt resultat, men overlevelsestallet skal op, og Bo Løfgren vil gerne give sit bidrag.

Han mener bl. a., at vi skal blive bedre til at formidle forskningsresultaterne om hjertestopbehandling, idet genoplivning ydet, før ambulance når frem, er afgørende for overlevelsen ved hjertestop.

Derfor er han bl. a. med til at undersøge, hvilke pædagogiske principper der er mest effektive, når man skal undervise befolkningen i genoplivning. Tilsvarende arbejder han sammen med en gruppe kolleger om brug af ultralydsundersøgelse af hjertet under genoplivning.

Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kr., og den uddeles ved en festlighed 15. maj i Carlsberg Akademis lokaler i København.


Fakta


Erhoff Fonden

Forskningsdirektør, professor, dr. med. Oluf Borbye Pedersen var ung overlæge, da han i et år i 1980' erne kom til at bo til leje hos rentier Poul Erhoff, hvis far, Thor O. A Erhoff, havde drevet den store gas-og iltvirksomhed, som siden blev til AGA.

Borbye Pedersen var sammen med sin hustru og tre sønner kommet hjem efter års forskning på Harvard, og medens familien vendte tilbage til Aarhus, hvor hustruen færdiggjorde et universitetsstudium, opholdt Borbye Pedersen sig fire dage om ugen i København som overlæge og forskningsleder på Hvidøre Hospital i Klampenborg.

Poul Erhoff blev levende optaget af at høre om biomedicinsk forskning. En dag fortalte Erhoff ham, at han var indsat i hans testamente for som forskningssagkyndigt medlem af en fondsbestyrelse at sikre, at Erhoffs arv kom til at hædre forskere eller forskningsinstitutioner, som yder det ypperste inden for dansk lægevidenskabelig forskning, forebyggelse eller behandling.

Oluf Borbye Pedersen sagde ja til at blive formand for den fond, der efter Poul Erhoffs ønske blev navngivet efter hans far, kaptajn og direktør Thor O. A. Erhoff.

Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kroner, og den bliver uddelt den 15. maj 2014 i Carlsberg Akademis lokaler i København.

Læge og forsker Bo Løfgren (37) modtager Erhoff Fondens talentpris 2014 på 50.000 kroner. ... Ledende overlæge på Regionshospitalet Randers Lene Stouby Mortensen roser Bo Løfgren for hans forskning og engagement:"Det er flot og meget velfortjent, at Bo Løfgren får prisen, siger hans ledende overlæge på Regionshospitalet Randers. Bo er en af de velbegavede forskere, som støt og stabilt opbygger en bærende forskning omkring et emne og med sin ildsjæl får yngre kolleger engageret med ind i sin forskning."Bo Løfgren er en forsker i topligaen. Som medlem af række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren blandt andet bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.

(Dette er et uddrag)

 

FORSKER I HJERTESTOP VINDER TALENTPRIS

Bo Løfgren er kun 37 år, men han er allerede nået langt som læge, underviser og forsker, og det belønnes han nu for med Erhoff Fondens talentpris.

Han er i gang med at uddanne sig som speciallæge i hjertekarsygdomme ved Regionshospitalet i Randers og Hjertemedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, men det begyndte et helt andet sted. Nemlig i svømmehallen i Solbjerg ved Aarhus.

Som barn og ung var han konkurrencesvømmer, og hans træner var meget optaget af livredning og førstehjælp. Det fik en afgørende betydning for Bo Løfgrens interesse for genoplivning og for, at han senere valgte at blive læge og kom til at forske i hjertestopbehandling.

»Det er flot og meget velfortjent, at Bo Løfgren får prisen,« siger hans ledende overlæge på Regionshospitalet Randers, Lene Stouby Mortensen.

»Bo er en af de velbegavede forskere, som støt og stabilt opbygger en bærende forskning omkring et emne og med sin ildsjæl får yngre kolleger engageret med ind i sin forskning,« tilføjer Lene Stouby Mortensen.


Med blandt de førende

Som medlem af række videnskabelige råd på nationalt såvel som internationalt plan har Bo Løfgren bl.a. bidraget til at udarbejde de seneste internationale anbefalinger for genoplivning, og han er netop nu med i en gruppe af verdens førende eksperter, der skal revidere anbefalinger for indsamling af forskningsdata ved drukning.

Fremskridt på området kan få stor betydning. Hvert år drukner mere end en halv million mennesker, og blandt børn og unge er drukning en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan.

Arbejdet med hjertepatienterne på Regionshospitalet i Randers og Aarhus Universitetshospital, Skejby er et fuldtidsarbejde, og måske mere end, da han bruger ofte bruger mange aftener, nætter, weekender og ferier på forskning.

»Det er sjovt. Det er som at være opdagelsesrejsende og hele tiden bevæge sig ind i nyt land,« forklarer Bo Løfgren om sin ildhu.

Erhoff Fondens talentpris er på 50.000 kr., og den uddeles 15. maj i Carlsberg Akademis lokaler i København.

 

OMTALE / ERHOFF FONDEN 2014

 

21. maj

 

logo

PROFIL: Musikalsk medicinsk multikunstner


Professor Mads Melbye, Statens Serum Institut, får Erhoff Fondens store forskerpris i år for sin mangfoldige forskningsindsats.

 

Da Mads Melbye var yngre, spillede han meget musik - klaver og orgel - og var også glad for at synge.

Den slags er der ikke tid til i dag, hvor han både er professor i epidemiologi og sektordirektør på Statens Seruminstitut med ansvar for national sundhedsdokumentation og forskning samt den nationale biobank. Når han altså ikke forsker og underviser på Stanford University i Californien, som han er fast tilknyttet. Eller er med til at redigere videnskabelige tidsskrifter. Eller superviserer post-docs. Eller nærstuderer tal og andre data i store mængder i forskningsøjemed.

Mads Melbye er født i 1956 og blev cand. med. fra Aarhus Universitet i 1984 samt dr. med. i 1988.

Efter en klinisk uddannelse og forskerstillinger på bl.a. National Cancer Institute i Maryland, USA, kom han til Cancerregisteret og senere Statens Seruminstitut, hvor han nu er sektordirektør med ansvar for national sundhedsdokumentation og forskning samt den nationale biobank.

Han fik i 1992 et af Bertil Haarders 5-årige superprofessorater og var i perioden 1998-2008 adjungeret professor på Karolinska Institutet i Stockholm. Siden 2013 har han ved siden af direktørstillingen på SSI været professor på Stanford University i USA.

I år blev han desuden professor i medicinsk epidemiologi på Københavns Universitet.

Mads Melbye indtager en række tillidsposter, bl.a. har han siden 2012 været formand for det Videnskabelige Råd (Scientific Council) hos IARC (International Agency for Research on Cancer) - Verdenssundhedsorganisationen WHOs særlige enhed med fokus på kræft.

Mads Melbye er tilknyttet flere tidskriftredaktioner, og har bl.a. siden 2001 være seniorredaktør på Journal of the National Cancer Institute med hjemsted i USA. Mads Melbye har publiceret over 500 videnskabelige arbejder.

Privat er Mads Melbye gift og har to børn.

Afslapning - i det omfang der er tid - udfoldes bedst i fritidshuset på Rømø i Sønderjylland.

Men den musiske følelse har han beholdt.

"Jeg har ofte hørt musikere udtale, at de pludselig fik en melodi i hovedet, og at det var deres udgangspunkt. Jeg har nok lidt af det samme", siger han, når han skal forklare, hvordan det kan være, at hans forskningskarriere har været så mangfoldig. En indsats, han 15. maj fik Erhoff Fondens "store forskerpris" på 250.000 dkr. for.

"Jeg inspireres ofte af at læse eller høre et foredrag om et helt andet emne og sidder tilbage med en ide til et nyt projekt uden helt at vide, hvordan den ide kom lige der. Det gør så også, at jeg som forsker har beskæftiget mig med mange forskellige problemstillinger uden at man kan sige, jeg er ekspert i et bestemt emne. Det vigtigste for mig er, at ideen der forfølges, er original, og at den har potentiale til at kunne gøre en forskel", siger han.

Den tilgang har gjort Mads Melbye til lidt af en medicinsk multikunstner. Det startede med HIV/AIDS, hvor han bl.a. var med til at påvise, at AIDS er en smitsom sygdom og senere, at HIV kan overføres via seksuel kontakt og blod.

Sideløbende arbejdede han med kræft og fik i 1983 Aarhus Universitets guldmedalje for et arbejde om Epstein-Barr virus og kræft. Senere har han arbejdet med både bryst-, anal, livmoderhals- og lymfekræft.

Blandt Mads Melbyes mange resultater hører, at han i 2002 i et stort registerbaseret studie viste, at MFR-vaccinen ikke er forbundet med risiko for efterfølgende autisme hos børn.

Netop nu er Mads Melbye i gang med et projekt om brystkræft, som han håber kan kaste mere lys over, hvorfor kvinder, der har født, har en mindre risiko for at udvikle brystkræft end andre kvinder.


Data, data, data

Grundstammen i Mads Melbyes forskning er registerdata, og i indstillingen kaldes han "en af giganterne inden for international epidemiologisk forskning".

"Han er genial til at udnytte den enorme diamantgrube, der ligger i de danske sundhedsregistre. Hvis ingen fanger ideerne, så ligger de bare stille hen", siger formanden for Erhoff Fonden, forskningsdirektør, professor, dr. med. Oluf Borbye Pedersen.

Og den eklektiske iderigdom gør ham til et særsyn.

"Normalt når vi uddanner unge forskere, siger vi, at de skal være meget fokuserede og gå ned i detaljerne inden for et specielt område. Der er Mads Melbye en mønsterbryder. Han breder sig vidt. Han lader ideerne komme til sig og forfølger dem derefter i detaljen", siger Oluf Borbye Pedersen.

"Han er bredtfavnende på den konstruktive måde".

 

18. maj

 

Pionér i aids-forskning får stor forskerpris

22:50 | 18.05.14 | 

 

Professor, dr. med. Mads Melbye er årets modtager af Erhoffs store forskerpris på 250.000 kr.

Prismodtageren har ikke fulgt den slagne vej og gravet sig dybere og dybere ned i ét forskningsfelt. Tværtimod har han løbende ladet sig føre videre af den gode og originale ide og søgt de studier, der havde potentiale til at gøre en forskel og bevæge feltet fremad. 

Den 57-årige forsker siger selv, at han nok har det lidt som musikere, der siger, at ”de pludseligt fik en melodi i hovedet”. For ham er det sådan, at ideerne ofte er kommet som et produkt af at høre eller læse noget helt andet og ofte noget inden for en ganske anden disciplin.

Han var en af de allerførste, der interesserede sig for hiv/aids. Allerede som studerende - i 1981 og en måned efter at den første rapport kom fra USA om en mystisk sygdom blandt fem homoseksuelle mænd - udførte han studier af sygdommen.

Han var blandt de første, der beskrev hiv-infektionens naturhistorie og var med til først at påvise, at aids så ud til at være en smitsom sygdom og senere, at hiv også blev overført via heteroseksuel kontakt. 

Sideløbende med hiv/aids-forskningen arbejdede han med kræft og fik i 1983 universitets guldmedalje for et arbejde om Epstein-Barr virus og kræft. 

Sent i 80’erne vendte han tilbage til kræftområdet og begyndte at arbejde med en række kræftsygdomme som f.eks. brystkræft, analkræft, livmoderhalskræft samt lymfekræft.

Netop nu er Melbye i gang med et meget stort projekt omkring brystkræft, som han håber kan bringe os nærmere en afklaring af hvorfor kvinder, der har født et barn, har mindre risiko for senere af udvikle brystkræft.

Hans store håb er, at denne viden kan omsættes til en forebyggende behandling mod denne kræftsygdom. - Men, understreger han: ”Det er en drøm snarere end et let opfyldt ønske. Vi har dog fat i noget meget interessant.”

Erhoff-prisen på den kvarte million er indstiftet af fabrikant Poul Erhoff til minde om hans far, Thor O.A. Erhoff, der – som sin søn – var direktør for gas-og iltvirksomheden AGA.

Prisoverrækkelsen fandt sted 15. maj 2014 i Carlsberg Akademis lokaler.


 

 

Presseklip 2012:

Nordjyske Stiftstidende 23.10.2012

Århus Stiftstidende 17.10.2012:                                            Kristelig dagblad 19.10.2012:

                     
 

Dagens Medicin, 12.10.2012:

Health, 12.10.2012:

Presseklip 2011:

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:

:

    

  

Randers Avis:

Thisted Avis:

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Presseklip 2010:

             

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Presseklip 2008:

søndag 18. maj

http://jp.dk/img/jp/logo/morgenavis_menu_logo.gif

Redigeret af Agnete Henriksen Søndag den 18. maj 2008

 Kaare Christensen

Kaare Christensen, professor, dr.med., Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Syddansk Universitet, Odense, har fået tildelt Erhoff Prisen på 300.000 kr. på grund af sin forskning i sund aldring. Kaare Christensen har sammen med sit forskerteam gjort stribevis af originale videnskabelige iagttagelser inden for sund aldring og aldringsrelaterede sygdomme.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

  

 

  

 

  

 

 

 

  

 

 

Professor, dr.med. Kaare Christensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Odense, bliver den første modtager af Erhoff Prisen, som er en personlig hædersgave på 300.000 kr.

Prisen uddeles af Erhoff Fonden og gives til en eller flere personer eller institutioner, der har ydet et særligt anerkendelsesværdigt arbejde og/eller en usædvanlig betydningsfuld indsats ved udforskning eller behandling af sygdomme på allerhøjeste internationale niveau.

Professor Kaare Christensen har sammen med sit forskerteam gjort stribevis af originale videnskabelige iagttagelser inden for sund aldring og aldringsrelaterede sygdomme blandt andet på en stor gruppe hundredårige danskere.

Andre forskningsgennembrud er gjort på tusindvis af danske tvillinger, som er en ideel gruppe at forske i for at afklare, hvor meget livsstil og hvor meget biologisk arv bidrager til den sunde aldring.

Kaare Kristensen er i øvrigt en forsker, som evner at komme ud af det videnskabelige elfenbenstårn. I et utal af avisartikler og indslag i radio og tv har han populariseret og kommunikeret sine videnskabelige gennembrud.

 

Pris til aldringsforsker  Fredericia Dagblad 30 maj 2008

Professor Kaare Christensen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet har som den første modtaget Erhoff Prisen på 300.000 kroner. - Dit format som videnskabelig sværvægter og fornyer indenfor læbe-ganespalte-forskning, tvillingeforskning og aldring har længe været kendt og anerkendt. Din indsats kan næppe overvurderes og den fortsætter, lød det, da fonden begrundede sit valg af Kaare Christensen. Kaare Christensen, der er aldringsforsker, er blandt andet leder for Danmarks første samlede Forskningscenter i aldring samt for Det Danske Tvillingregister. Erhoff Prisen er nystiftet og uddeles hvert år til en til en person, som har gjort et enestående arbejde inden for udforskning eller behandling af sygdomme.

 

 

 

 

13. maj 2008

Pressemeddelelse 

Personlig hædersgave på 300.000 kr. til forsker i sund aldring,

Professor Kaare Christensen, Odense

 

I morgen, 14. maj kl. 15.00 uddeles Erhoff Prisen 2008 ved en højtidelighed i lægeforeningens hovedkvarter, Domus Medica, beliggende Trondhjemsgade 7, 2100 København Ø. Prisen, som er en personlig hædersgaves gives til professor, dr.med. Kaare Christensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Odense.

Erhoff Fonden (www.erhoffs-familiefond.dk) er en nystiftet fond, og det er første gang Erhoff Prisen uddeles.

Fondens formål er at hædre en eller flere personer eller institutioner, der har ydet et særligt anerkendelsesværdigt arbejde og/eller en usædvanlig betydningsfuld indsats ved udforskning eller behandling af sygdomme på allerhøjeste internationale niveau.

Professor Kaare Christensen har sammen med sit forskerteam gjort stribevis af originale videnskabelige iagttagelser inden for sund aldring og aldringsrelaterede sygdomme blandt andet på en stor gruppe hundredårige danskere.

Andre forskningsgennembrud er gjort på tusindvis af danske tvillinger, som er en ideel gruppe at forske i for at afklare, hvor meget livsstil og hvor meget biologisk arv bidrager til den sunde aldring.

Kaare Kristensen er i øvrigt en forsker, som evner at komme ud af det videnskabelige elfenbenstårn. I et utal af avisartikler og indslag i radio og TV har han populariseret og kommunikeret sine videnskabelige gennembrud.

 Yderligere oplysninger kan fås fra Erhoff Fondens formand, professor Oluf Borbye Pedersen, Steno Diabetes Center, 2820 Gentofte (Oluf@steno.dk eller tlf. 4443 9059)

 Vedhæftet foto af prismodtageren, professor Kaare Christensen