Prismodtagere med motivering:

2023:

Erhoff Prisen 2023

Juleen Zierath, Centerleder og Professor på Novo Nordisk Fondens
Metabolismecenter på Københavns Universite

Motivering:

Professor Juleen Zierath opnåede sin ph.d.-grad ved Karolinska Institutet i Stockholm i 1995 og har
efteruddannet sig i post doc-stillinger ved Hagedorn Forskningsinstituttet i Gentofte og på Harvard
Medical School i Boston.

Siden 2010 har Dr. Zierath været professor i Integrativ Fysiologi ved Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet på Københavns Universitet, og siden 2016 har hun været administrerende direktør for
Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research ved det samme universitetsfakultet.
Parallelt hermed har hun været og er professor i eksperimentel fysiologi og leder af sektionen for
Integrativ Fysiologi på Institut for Molekylær Medicin og Kirurgi ved Karolinska Institut Stockholm,
funktioner, som Dr. Zierath har varetaget siden 2001.

Dr. Zierath har publiceret mere end 350 fagfælle vurderede forskningsartikler, hvoraf flere er
offentliggjort i tidsskrifter som Science, Cell, Nature Genetics og Cell Metabolism. Hendes
publikationer er blevet citeret mere end 27.800 gange, og hendes Web of Science h-index er på
91.

Professor Juleen R. Zieraths forskning fokuserer på molekylære og cellulære mekanismer, der
ligger til grund for udviklingen af insulinresistens ved type 2 diabetes og andre insulinresistente
sygdomme. Blandt Dr. Zieraths mange originale og betydningsfulde videnskabelige fund hører
kortlægningen af flere molekylære nøgletrin i insulinsignalvejen, der kontrollerer
glukoseoptagelsen i muskelvæv. Et andet eksempel fra hendes frontlinjeforskning er afdækningen
af en ny cellulær omsætningsvej, der involverer diacylglycerolkinaser, og som medvirker til at
regulere musklernes insulinfølsomhed.

I de seneste år har Juleen Zieraths og medarbejderes forskning været koncentreret om studier af
epigenetiske ændringer ved insulinresistens, og hvorledes epigenetiske mekanismer reguleres ved
omlægning af livsstil. Forskerholdet hører også til blandt pionererne, der belyser de molekylære
mekanismer, som styrer de metaboliske døgnrytmer.

Professor Zierath er medlem af Nobelforsamlingen og Nobelkomitéen for Fysiologi og Medicin, på
Karolinska Instituttet. Tidligere har hun været forkvinde for Nobelkomiteen, bestyrelsen for
2 Keystone Symposier og European Association for the Study of Diabetes. Hun er medlem af
Academy of Europe, medlem af Det Kongelige Svenske Akademi, og Fellow af International Union
of Physiological Sciences. Hun har redaktørstillinger i flere førende videnskabelige tidsskrifter
inden for endokrinologi og metabolisme. Professor Zierath er tidligere chefredaktør for
Diabetologia.

Professor Zierath er blevet tildelt mange hæderspriser, herunder Minkowski-prisen og Claude
Bernard-medaljen fra European Association for the Study of Diabetes, American Diabetes
Association's Harold Rifkin Award for Distinguished International Service in the Cause of Diabetes,
Datta Lectureship Award for enestående forskning indenfor for biokemi og molekylærbiologi fra
Federation of European Biochemical Society, Knud Lundbeck Award fra Scandinavian Society for
the Study of Diabetes, og J.B. Wolffe Memorial Lectureship Award fra American College of Sports
Medicine, og en Distinguished Professor Award fra Karolinska Institutet og det svenske
forskningsråd.

Dr. Zierath har modtaget adskillige EU-rammebevillinger og et Advanced Grant fra European
Research Council. I 2019 blev hun tildelt en æresgrad, Doctor of Science (SC.D.) fra University of
Wisconsin-River Falls. I 2021 blev Juleen Zierath Ridder af Dannebrog.

Fondsbestyrelsen konkluderer
Professor Juleen Zierath er en af de internationalt mest betydningsfulde videnskabsfolk inden for
basal og translationel metabolisk forskning; en forskning som sigter mod udvikling af nye måder til
at forebygge og behandle insulinresistente folkesygdomme.

København 28. september, 2023

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

Erhoff Fondens Talentpris 2023

Tor Biering-Sørensen, Forskningsleder, Professor, Ph.d.,

Motivering:

Tor Biering-Sørensen er 39 år. Han er læge og Ph.d. fra Københavns Universitet i henholdsvis 2011 og 2015. Han har tillige en Master of Public Health (MPH)-grad fra Harvard School of Public Health i 2018 og en Master of Science-grad fra Oxford University i 2023.

Umiddelbart efter sin Ph.d. var han 2,5 år ansat som post doc ved Harvard Medical School, Boston, USA. Efter udlandsopholdet flyttede prismodtageren i 2016 tilbage til Danmark for at oprette det første ”Cardiovascular Non-Invasive Imaging Research Laboratory”. Her varetager han funktionen som centerleder.

I 2022 blev han professor på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet samtidigt med gennemførelse af en lægelig efteruddannelse inden for hjertesygdomme på Københavnske universitetshospitaler.

Forskningsfokus er non-invasive undersøgelser af hjertets struktur og funktion, og sådan har det været, siden han som 23-årig medicinstuderende tog orlov fra studiet for at tage et forskningsår. Prismodtagerens videnskabelige produktion af høj kvalitet er vokset i et imponerende tempo. Den omfatter > 300 fagfælle vurderede artikler. Prismodtageren har et h-index på 42, og hans videnskabelige produktion er citeret mere end 7.000 gange.

Tor Biering-Sørensen har udviklet et stort internationalt videnskabeligt netværk og har Ph.d.- og medicinstuderende udstationeret ved Harvard Medical School, University of California, San Francisco, University of Toronto samt Universidada Federal do Acre i Brasilien. Han er på nuværende tidspunkt hovedvejleder for 19 Ph.d.- studerende og 20 lægestuderende, der allesammen forsker i forskellige aspekter af ”cardiac imaging”.

Prismodtagerens forskning tilvejebringer ny klinisk relevant viden, så hjertelæger kan anvende forskellige former for billede-dannelser, såkaldt ”cardiac imaging”, til tidlig identifikation af begyndende funktionsnedsættelse i hjertet.

Tor Biering-Sørensen foretager store klinisk-kontrollerede og randomiserede trials. Han har været blandt de første til at vise, at man hos ellers hjerteraske personer med øget risiko for hjertesygdom, som for eksempel ved forhøjet blodtryk eller sukkersyge, med ”cardiac imaging” kan finde frem til hvilke mennesker, der i fremtiden vil udvikle blivende hjertesygdom, hvis de ikke behandles i tide. Hjertelæger er derfor nu i stand til at opspore sådanne personer og sætte ind med tidlig målrettet behandling.

Til sin forskning har prismodtageren i fri konkurrence kunnet tiltrække forskningsbevillinger på mere end 100 millioner kroner.

Tor Biering-Sørensens kometagtige forskerkarriere er i omverdenen ikke gået ubemærket hen. Han har som klinisk stjerneforsker modtaget en række hædersbevisninger inklusiv Selskabet for Teoretisk og Anvendt Medicin’ hædersmedalje til yngre forskere, talentpris (Sapere Aude) fra Det Frie Forskningsråd og Lundbeck Fondens Fellowship.

Konklusion Professor Tor Biering-Sørensen er en talentfuld, innovativ og særdeles produktiv ung forsker, der siden studietiden har haft et fokus på at anvende nye billed-dannende teknologier til at bedre diagnose, behandling og prognose af mennesker i høj risiko for at udvikle kronisk hjertesygdom. Hans forskning er forbilledlig og har motiveret andre unge forskere til at bruge deres evner inden for samme forskningsfelt.

København 28. september, 2023

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

2022:

Erhoff Prisen 2022

Jens D. Lundgren, professor, dr.med., overlæge og centerleder,

Rigshospitalet og Københavns Universitet

Motivering

Jens Lundgren er uddannet læge fra Københavns Universitet (KU) i 1987. Han

forsvarede sin disputats fra KU i 1992 og er i dag ansat som overlæge ved Rigshospitalet, og

professor i infektionsmedicinsk ved institut for klinisk medicin ved Københavns Universitet.

Jens Lundgren’s videnskabelige område er virussygdomme og epidemier/pandemier. Tidligt i hans

karriere var fokus på HIV-pandemien, og senere bredtes interessen sig til infektioner hos andre

patienter med lidende immunsystem og luftvejsinfektioner som influenza og coronavirus.

Jens Lundgren har forestået udviklingen af en række internationale forskningskonsortier indenfor

disse forskningsområder, understøttet af den Europæiske Kommission, og National Institute of

Health (NIH), i USA.

EuroSIDA, et prospektivt observationalt studie, blev skabt i 1994 og fungerer stadig. Studiet

involverer over 100 kliniske afdelinger i 35 lande, og har publiceret over 300 artikler. Et vigtigt

studie i 1998 viste at effektiv behandling af HIV infektionen bevirkede en markant forbedret

prognose for HIV+ personer. Opfølgende studier i 2001, viste at behandlingen formåede at

”reparere” de huller som HIV infektionen forårsager i immunsystemet.

En række spin-off studier fra EuroSIDA blev udviklet. PARTNER studiet viste i 2019 at HIV

behandlingen gør at den HIV+ person ikke længere smitsom; et resultat der skabte en global

kampagne kaldet ”Undetectable=untransmissable” – et væsentlig budskab for de smittede og

deres nære.

D:A:D studiet blev udført fra 2000-2016, og påviste en række bivirkninger ved længere

tids brug af en række HIV lægemidler; studiet blev erstattet af RESPONSE i 2016, der fortsat følger

over 30,000 HIV+ personer over tid.

Endeligt har den Europæiske Kommission siden 2018 støttet CARE konsortiet, der har til formål at styrke den videnskabelig samarbejdsramme mellem øst- og vest-Europa hvad angår håndtering af HIV, tuberkulose og smitsom leverbetændelse.

EuroSIDA netværket blev også brugt som grundlag for at skabe en fælles forskningsinfrastruktur i

Europa fra 1997, mhp at udføre interventionsstudier. Samarbejde med tilsvarende

netværk, og støttet af NIH, blev det globale infektionsmedicinske netværk, dannet i 2006. Et

netværk, hvor Jens Lundgren i 2010 blev udpeget som formand for den videnskabelige

styregruppe.

INSIGHT (International Network for Strategic Initiatives in Global HIV Trials) har udført en række

afgørende randomiserede studiet, der danner basis for den nuværende globale tilgang til optimal

behandling af HIV+. SMART- studiet fra 2006 og START studiet fra 2015 viste at alle HIV smittede har gavn af behandling. Prismodtageren er formand for den videnskabelige styregruppe.

Under coronapandemien, blev INSIGHT brugt til at lave forskning mhp at forbedre behandling og

vacciner mod denne nye sygdom. Jens Lundgren blev udpeget som global leder af denne indsats,

der har medført en række afgørende studier, der giver indsigt i, hvorledes indlagte patienter med

COVID-19 bedst bør behandles.

NIH kondenserede i 2022 deres forsknings portfolio med henblik på at skabe en bedre pandemisk

”forberedelses plan”. Den globale studieplatform, STRIVE, blev dannet for at optimere

behandling af patienter indlagt med en række luftvejsinfektioner, der spreder sig epidemisk. Jens

Lundgren er globalt videnskabeligt ansvarlig for denne platform.

Jens Lundgren leder CHIP, Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections, på

Rigshospitalet. CHIP har ansat 90 personer. I 2015 modtog CHIP en 10 års bevilling fra Danmarks

Grundforskningsfond, mhp at oprette PERSIMUNE, et centre med fokus på at forstå samvirkningen

mellem et abnormt fungerende immunsystem og sygdom. CHIP blev i 2013 officielt udpeget af WHO som et samarbejdscenter, og har også en løbende samarbejdsrelation med European Centre of Disease Control (ECDC), om diverse folkesundhedsmæssige udfordringer på det europæiske kontinent. CHIP har siden sin oprettelse i 1998 uddannet over 30 ph.d. studerende.

Jens Lundgren har publiceret mere end 800 videnskabelige artikler, der er citeret over 44,000

gange og med et H-indeks på 97.

For nylig udkom formidlingsbogen ”Vild virus”, Politikens Forlag, skrevet af prismodtageren og journalist Lars Igum Rasmussen.

Jens Lundgren har tidligere modtaget anerkendelser for sin forskning i form af prestigefulde

nationale og internationale hæderspriser, bl.a.: AIDS fondens forskningspris 1999, DSKM’s

forskningspris 2004, Marie og August Krogh prisen 2011, European AIDS Clinical Society excellence

award 2015, KFJ forskningsprisen ved SUND/KU 2016, Hagedorn prisen 2017, Kauffman prisen 2021, og Danica Pensions hæderspris, 2022. Blev ridder af Dannebrog-ordenen 2022.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Professor Jens Lundgren er blandt de internationalt mest betydningsfulde og indflydelsesrige videnskabsfolk inden for forskning, behandling og forebyggelse af udbredte virussygdomme.

Dertil kommer, at Jens Lundgren over de seneste to år ud over sit arbejde som overlæge, forskningsleder og universitetslærer så godt som døgnet rundt har stået til rådighed som ekspert og vejleder for internationale og nationale sundhedsmyndigheder og politikere i deres håndtering af covid-19 pandemien.

København 4. november, 2022

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

Erhoff Fondens Talentpris 2022

Assistant Professor Nicholas Taylor, PhD

Nicholas Taylor graduated in Biomedical Sciences, Faculty of Medicine and Pharmacy, Free University of Brussels (VUB), Belgium in 2005.

Two years later, he obtained a Master degree of Biochemistry from Ghent University, Belgium. He defended his PhD in molecular biology at EMBL and Heidelberg University in Germany in 2011. Post doc training at leading universities in Germany, Spain and Switzerland.

Since 2018, Nicholas Taylor has been group leader and associate professor at Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Faculty of Health and Medical Science, University of Copenhagen. The research team headed by Dr. Taylor comprises of 14 students and postdoctoral researchers.

The team explores aspects of basic cellular and molecular functions including bacteriophage injection systems, the flagellar engine of bacteria and molecular mechanisms of multidrug transporters that possess physiological and pharmokinetics functions.

Dr. Taylor has published 30 scientific papers primarily in very high impact journals including four in Nature (three of which as first author), one in Cell (as last author), and four in Nature sister journals - again as either first or corresponding author. He has attracted several million Danish kroner from competitive grant bodies to fuel his research team.

In 2021, he became an EMBO Young Investigator, which recognizes the best group leaders under 40 years in Europe. He has now turned 36.

The Board of the Erhoff Foundation concludes:

Assistant Professor Nicholas Taylor has demonstrated talent and a major engagement in original basic research within cellular and molecular membrane biology with translational potentials.

København 4. november, 2022

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

2021:

Erhoff Prisen 2021

Peter Rossing,

Overlæge, professor, dr.med.,

Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet

Motivering

Peter Rossing er 55 år gammel og uddannet læge i 1991 fra Københavns Universitet (KU). Han forsvarede sin disputats fra KU i 1998 og er i dag ansat som overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Han har siden 2016 været klinisk professor ved KU.

Peter Rossing er en pioner inden for sit videnskabelige område og har haft en vedvarende og imponerende videnskabelig produktion inden for forskning i årsager til sendiabetiske komplikationer, særligt skader på nyrer og hjerte. Dette kombineret med en aktiv klinisk karriere som overlæge på SDCC har været til stor gavn for mennesker med diabetes i såvel Danmark som internationalt.

Peter Rossing og hans kolleger har i adskillige tværsnitsundersøgelser undersøgt den diabetiske nyres patofysiologi på forskellige stadier af nyresygdom, og undersøgt risikomarkører for forværring og død, herunder modificerbare såvel som ikke-modificerbare risikofaktorer for dødelighed og tab af nyrefunktion.

Peter Rossing var sammen med Professor Hans-Henrik Parving den første til at beskrive sammenhængen mellem udskillelse af albumin i urinen og faldet i nyrefunktionen, hvilket tyder på, at tilstedeværelse af protein i urinen er forbundet med en øget risiko for acceleration i udviklingen af diabetisk nyresygdom.

Allervigtigst - Rossing og Parving viste i langtidsstudier af diabetespatienter, at vedvarende intensiv blodtryksbehandling markant forbedrede patienternes prognose. Den mediane overlevelse steg således fra 7 til 14 år på grund af bedre blodtryksbehandling. Og for nylig er der blevet påvist yderligere betydelige forbedringer i overlevelse for både type 1 og type 2 diabetespatienter med nyresygdom.

I samarbejde med Prof. Harald Mischak er værdien af et nyt protein urinmønster blevet påvist i forskellige studier. Protein-biomarkørerne synes nemlig at kunne bruges til meget tidlig opsporing af patienter i øget risiko for at udvikle nyresygdom.

Foruden de epidemiologiske studier er Peter Rossing involveret i forskningsprojekter, der belyser hvorledes variationer i genomet og tarmmikrobiomet associerer til diabetisk nyresygdom.

Peter Rossing har tillige været engageret i flere interventionsundersøgelser af patienter med diabetisk nyresygdom, hvor der er anvendt andre lægemidler end blodtryksmedicin med det formål at forbedre prognosen. Blandt andet har nogle af de kliniske undersøgelser med de blodsukkersænkende lægemidler, der kaldes SGLT2 hæmmere vist i nogen grad at kunne beskytte mod udvikling af skader i nyre- og hjertefunktion.

Peter Rossing leder på SDCC en forskningsgruppe med 5 seniorforskere og 2 deltids seniorforskere, og 12 forskere, som er PhD-studerende eller arbejder med at færdiggøre deres disputatser. Han er tidligere mentor / vejleder for 5 disputatser og 14 PhD-studerende.

Peter Rossing har publiceret mere end 520 videnskabelige artikler i flere af de mest prestigefyldte tidsskrifter inden for diabetes-, nyre- og hjertekar-området. Han er ifølge Web of Science citeret 23.814 gange og har et h-indeks på 77.

Prismodtageren har tidligere modtaget anerkendelser for sin forskning i form af prestigefulde nationale og internationale hæderspriser, bl.a.: Dandy Prissen, Lassen Prisen, Niels Schwartz Sørensen Prisen, Jakobinerklubbens Ung Forskerpris, Diabetesforeningens Pris, Minkowski Prisen, Camillo Golgi Prisen, Knud Lændbk Prisen og Edwin Bierman Prisen.

Fondsbestyrelsen konkluderer: Peter Rossing er blandt de internationalt mest betydningsfulde og indflydelsesrige videnskabsfolk inden forskning, behandling og forebyggelse af de organskader, som ofte rammer mennesker med diabetes. Derfor er det en stor glæde for Erhoff Fonden at kunne hædre Professor Peter Rossing med Erhoff Prisen 2021.

København 29. november, 2021.

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

Erhoff Fondens Talentpris 2021

Lykke Sylow

Lektor, human fysiolog, Ph.d.,

Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet

Motivering

Dr. Lykke Sylow er årets modtager af Erhoff Fondens Videnskabelige Talentpris 2021, som er en personlig hædersgave på 50.000.- kr.

Prisen tildeles en særdeles talentfuld forsker under 40 år med omfattende og originale videnskabelige bidrag inden for det biomedicinske forskningsfelt.

Lykke Sylow er 38 år. Hun er kandidat i human fysiologi fra Københavns Universitet i 2010 og modtog Ph.d.-graden fra samme universitet i 2014. I juli i år blev hun udnævnt til lektor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

Under forskerkarrieren har prismodtageren født og opfostret to børn.

Prismodtageren har suppleret sin videnskabelige uddannelse med længerevarende forskningsophold ved hospitaler og universiteter i Toronto, Boston og Melbourne.

Lykke Sylow belyser i sin forskning de forstyrrelser i musklernes stofskifte, der forekommer ved diabetes og kræft. Hun har publiceret 57 videnskabelige artikler. Ifølge Web of Science er hun citeret 1.556 gange og har et H-indeks på 20.

Her følger et uddrag af prismodtagerens fortælling om forskningsfeltet:

”Jeg er fascineret af vores musklers helt fænomenale evne til at forandre karakteristika alt efter hvad vi udsætter dem for. Træner vi, bliver musklerne større og stærkere, men er vi inaktive mindskes vores styrke og muskelmasse lynhurtigt. Min interesse i muskelfysiologi stammer fra min interesse i sport, hvor jeg som tidligere elitevolleyballspiller var optaget af at maximere mine musklers evne. Under mine studier på Idræt, først i Odense, senere i København, blev jeg dog hurtigt mere optaget af motions sundhedsfremmende egenskaber. Jeg blev overvældet over, hvor stærk evidens der er for at motion gavner vores sundhed, både for raske, men især for personer med diabetes, overvægt, hjerte-karsygdomme, endda kræft. Samtidigt blev jeg meget overrasket over, hvor lidt man dengang vidste om de molekylære processer, som ligger til grund for motions gavnlige effekter. Dette pirrede min nysgerrighed som yderligere blev vakt, da jeg mødte Professor Erik Richter, en ledende ekspert inden for fysiologien, som senere blev min ph.d. vejleder. Hermed blev jeg endnu mere opslugt af at prøve at forstå de underliggende molekylære processer, der har betydning for hvordan vores musklers karakteristika forandrer sig”.

Lykke Sylow har for sin forskning modtaget mange prestigefyldte anerkendelser og hæderspriser, blandt andet guldmedajle for prisopgave ved Københavns Universitet, Sapere Aude Talent Pris fra Forskningsrådet, Yong Investigator Award fra Det Danske Diabetes Akademi. Til at udføre sin forskning har hun i fri konkurrence skaffet omkring 30 millioner kroner.

Prismodtageren har allerede stor erfaring som sagkyndig bedømmer af videnskabelige artikler ved internationale forskningstidsskrifter, han har megen undervisningserfaring og er vejleder for en række yngre forskere.

Konklusion

Dr. Lykke Sylow har som ung forsker vist et imponerende initiativ og internationalt format i molekylærbiologisk og fysiologisk udforskning af årsager til forstyrrelser i musklernes stofskifte hos patienter med diabetes og kræft. Hun er yderst kvalificeret til at modtage hædersprisen fra Erhoff Fonden.

København 29. november 2021

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

2019:

Henrik Toft Sørensen, professor, dr.med. modtager Erhoff Prisen 2019

Motivering

Henrik Toft Sørensen har lægevidenskabelig embedseksamen fra Aarhus Universitet i 1983.

10 år senere blev han autoriseret som speciallæge i intern medicin og i 1997 speciallæge i leversygdomme.

Forsvarede PhD-afhandling i sundhedstjeneste-forskning i 1994 og doktorafhandling i klinisk epidemiologi i 1996.

Udnævnt til lærestolsprofessor i klinisk epidemiologi ved Aarhus Universitet i 2000 og prismodtageren er desuden adjungeret professor ved flere amerikanske universiteter.

Har mange akademiske tillidshver i faglige og videnskabelige komitéer, råd, fonde, videnskabelige tidsskriftredaktioner og har påtaget sig mange universitets-opgaver inden for sit fagområde.

Har været universitetsvejleder for 64 Ph.d.-studerende, hvoraf flere i dage er professorer.

Forskning

Henrik Toft Sørensen er og har været særdeles forskningsaktiv. Han har publiceret godt 1100 videnskabelige artikler og er af det amerikanske analyse institut Clarivate Analytics positioneret blandt verdens mest citerede videnskabsfolk. Han har i Web of Science en impact factor på 87 og er citeret omkring 36,000 gange i den videnskabelige litteratur.

For sin forskning er Henrik Toft Sørensen tidligere hædret med en stribe af nationale og international hæderspriser og æresmedlemskaber og han er ridder af Dannebrogordenen.

Eksempler på innovativ og indflydelsesrig forskning

Henrik Toft Sørensen har stået i spidsen for en række internationale studier, og nogle af de vigtigste forskningsresultater er:
I 1998 gennemførte han i samarbejde Kræftens Bekæmpelse et stort studie, som for første gang viste, at blodpropper i venerne i benet og lunger kunne være en markør for endnu ikke-diagnosticeret cancer. Ca. 26.000 personer med blodprop i ben og lunger blev fulgt i mere end 10 år, og de viste sig at have en mere end fordoblet risiko for at få diagnosticeret en cancersygdom efter indlæggelse for blodpropper. Studiet blev publiceret i New England Journal of Medicine, 1998.

Henrik Toft Sørensen fremsatte herefter hypotesen om, at blodpropper i ben og lunger kunne være markør for en meget aggressiv cancersygdom, og i år 2000 undersøgte han i samarbejde med forskere på Kræftens Bekæmpelse og Dartmouth Medical School i USA prognosen hos kræftpatienter, som også havde fået diagnosticeret blodpropper i ben og lunger. Denne gruppe viste sig at have en meget dårligere prognose end kræftpatienter med samme stadie og uden blodpropper i ben og lunger: Kun 12% af dem var i live et år efter cancerdiagnosen. Studiet er et af de mest citerede inden for området, og det gav anledning til en række afledte studier i Europa og USA blandt andre forskergrupper.

I 2005 gennemførte han et stort studie om sammenhængen mellem feber af ukendt årsag og risikoen for kræftsygdom. Feber af ukendt årsag er en hyppig klinisk problemstilling, og der er usikkerhed om, hvordan den skal håndteres klinisk. Henrik Toft Sørensen og medforfattere fulgte mere end 43.000 patienter og fandt, at denne feber er associeret med en øget risiko for at få blodcancer, kræft i lever, hjerne, nyre og mavetarmkanalen inden for et år efter episoden med feber. Ligeledes var kræft hos denne patientgruppe forbundet med en dårlig prognose af kræftsygdommen.

I 2007 undersøgte Henrik Toft Sørensen med forskere fra USA og Italien, om sammenhængen mellem blodprop i ben og lunger i venesystemet også havde sammenhæng med blodpropper i hjertet og slagtilfælde. Som nogle af de første på verdensplan fulgte de mange tusinde patienter med veneblodpropper i ben og lunger i 20 år og fandt, at de havde en klart forøget risiko for at få blodprop i hjertet og slagtilfælde. Sygdommene var således forbundne. Fundet er senere blevet bekræftet i en række efterfølgende studier.

I 2012 viste Henrik Toft Sørensen og medforfattere i et stort dansk studie over en 25-årig periode, at forekomsten af blodprop i hjertet faldt 37% for kvinder og 48% for mænd som udtryk for, at forebyggelsen havde været effektiv. Samtidig viste de, at dødeligheden et år efter en blodprop faldt fra 31% i 1984 til 11% i 2008. Dermed viste de, som nogle af de første på verdensplan, at forekomsten af andre sygdomme som lungesygdom, diabetes og demens havde stærk indflydelse på prognosen efter en blodprop i hjertet.

I 2018 viste Henrik Toft Sørensen og forskere fra Stanford University i et stort dansk studie, at migræne kunne være en vigtig og overset risikofaktor for mange hjertekarsygdomme.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Professor Henrik Toft Sørensen er blandt de internationalt mest betydningsfulde og indflydelsesrige forskere inden for klinisk epidemiologi. Især prismodtagerens registerbaserede forskning til identifikation af nye biomarkører for cancer og kredsløbssygdomme er skelsættende og klinisk anvendelige. Som kun få forskere i vores eget land har Henrik Toft Sørensen evnet at opbygge et forskerteam af imponerende omfang, originalitet og produktivitet.

Erhoff Fondens Talentpris 2019 tildeles Lars Wiuff Andersen, Lektor, læge, MPH, ph.d., dr.med., Aarhus Universitet

Motivering

Prismodtageren, der er 31 år, er uddannet læge ved Aarhus Universitet i 2013.

I 2016 erhvervede han sig sin ph.d.- grad, som udsprang af et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Harvard Medical School.

Samme år færdiggjorde Lars Wiuff Andersen også en Master of Public Health (MPH) fra det prestigefyldte Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston.

Året efter i 2017 blev han, som den yngste på Aarhus Universitet, ansat som klinisk lektor. To år efter sin ph.d., opnåede han doktorgraden ved Aarhus Universitet for videnskabelige arbejder relateret til hjertestop på hospital.

Aktuelt er prismodtageren ansat som læge på anæstesi- og intensivafdelingen i Randers og sideløbende som lektor ved Center for Akutforskning ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Lars Wiuff Andersens forskningsinteresser er inden for kritisk og akut sygdom primært hjertestop og svære infektioner (sepsis). Han har publiceret 71 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, hvoraf 23 er som første-forfatterskaber og 11 er som sidste-forfatterskaber. Flere af forskningsresultaterne er offentliggjort i nogle af verdens førende tidsskrifter herunder et første-forfatterskab i British Medical Journal (BMJ) og fire første-forfatterskaber i Journal of the American Medical Association (JAMA). Prismodtagerens forskning er hyppigt citeret - flere af hans artikler er bl.a. citeret i internationale retningslinjer for behandlingen af patienter med hjertestop.

Prismodtageren har i ung alder været i stand til at opnå omkring 10 millioner kroner i forskningsstøtte fra offentlige forskningsråd og private fonde. Hans forskningsmeritter er tidligere anerkendt i form af hæderspriser blandt andet Lundbeck Fondens Talentpris i 2016 og hæderspris fra American Heart Association i 2015.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Lars Wiuff Andersen har i ung alder vist et ubestridt talent for at udvikle forskningsideer, tilvejebringe de nødvendige økonomiske og kompetencemæssige resurser til virkeliggørelse af de tagne initiativer - samt ikke mindst - at producere og positionere beundringsværdigt mange originale forskningsbidrag af translationel og klinisk relevans inden for akut og kritisk medicin.

2018:

Ulla Wewer, dekan, professor, dr.med. modtager Erhoff Prisen 2018

Motivering

Ulla Wewer er 64 år. Lægevidenskabelig embedseksamen fra Københavns Universitet i 1980.

Doktorafhandling over emnet ’Studies on the Basement Membrane Component Laminin" fra det samme universitet i 1985.

Efter kandidateksamen gennemførte UW 2 års klinisk postgraduat uddannelse efterfulgt af 4 års forskningsansættelse i USA, sidst i 1984-87 ved National Institute of Health, Bethesda.

Efter hjemkomst til København var Ulla Wewer i 1986-1999 adjunkt og lektor ved Københavns Universitet.

Ved det samme universitet blev Ulla Wewer i 1999 professor.

I perioden 2002-2005 var Ulla Wewer prodekan ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet og siden 2005 har hun været fakultetets dekan.

Ulla Wewer varetager talrige opgaver og tillidshverv i faglige og videnskabelige komitéer, råd og fonde.

Forskning

Ulla Wewer har i mange år fokuseret sin forskning på analyser af struktur og funktion af det ekstracellulære matrix (især laminin), celle-matrix interaktioner, celle adhæsion og proteaser (især ADAM12), og særligt i relation til cancer. Det har resulteret i offentliggørelse af omkring 190 videnskabelige arbejder.

Opmærksomhed på fakultetets medarbejderne og evnerne og viljen til at skabe optimale rammer og vilkår for fakultetets forskning

Få akademiske ledere på topniveau har evnerne og viljen til at værne om og udvikle, hvad der kan kaldes ’den empatiske ekspressionisme’.

Ulla Wewer er et lysende og forbilledligt eksempel på, at ægte omsorg for andre kan praktiseres i et arbejde med opslugende administrative og strategiske opgaver. Hun finder i sin travlhed tid til at kaste et autentisk hjælpsomt lys på utallige medarbejdere og studerende i fakultetet - så at de kan vokse og udfolde sig til bedste for universitetet og dets mission i samfundet.

Under drøftelserne af dette års mange nominerede kandidater til Erhoff Prisen 2018 blev der fremsat et synspunkt:

Hvorfor skal vi overhovedet overveje at give hædersprisen til en dekan, der som ventet gør sit arbejde godt og som har offentliggjort omkring 190 videnskabelige arbejder siden hun blev kandidat, når andre nominerede priskandidater har beriget det danske og det internationale samfund med videnskabelig indsigt gennem mere end 1000 originale forskningsbidrag?

Men som det fremgik af den kollegiale indstilling havde fondsbestyrelsen at gøre med nominering af en ’outsider’ i det ords allermest positive forstand. En outsider, som vi i fondsbestyrelsen gav funktionsnavnet – ’minister’ = den som i det virkelige liv tjener andre.

En yderst værdig kandidat, som til fulde opfyldte Fondens formål - om end på en ganske anderledes måde. Nemlig - at Ulla Wewer har fokus på at fremme andre forskeres muligheder for at skabe nye indsigter inden for biomedicinsk forskning.

Som det også fremgik af nomineringen er Ulla Wewer er en helt usædvanlig forskningskatalysator og en ’second to none’ forskningsentreprenør.

Hun har i de senere år givet sin egen forskning anden prioritet for i stedet helhjertet at arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for forskningsudvikling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Et af de mest iøjefaldende initiativer og præstationer er fundraising til udvidelse af Panum og virkeliggørelsen af Mærsktårnet med alle dets faciliteter for avantgarde forskning inden for dansk biomedicin.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Dekan, Professor, dr.med. Ulla Margrethe Wewer har udført eminent biomedicinsk forskning.

Som sundhedsvidenskabelig dekan ved Københavns Universitet har hun sat egen forskning i anden række for at skabe rammer og vilkår for at andre videnskabsfolk kan yde deres ypperste i en international sammenhæng.

En sådan dedikation og et sådant usædvanligt engagement får sjældent den opmærksomhed, beundring og anerkendelse, som det fortjener.

Netop derfor er det en stor glæde for Fonden, at kunne hædre dekan og professor Ulla Wewer med Erhoff prisen 2018.

Erhoff Fondens Talentpris 2018 tildeles Kamilla Woznica Miskowiak professor, dr.med. og PhD, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Psykiatrisk Center på Rigshospitalet

Motivering

Karriere

I en alder af 37 år har prismodtageren erhvervet sig en bachelorgrad, en kandidatgrad, en PhD-grad, en Dr. Med.-grad og et professorat i neuropsykiatri på Københavns Universitet.

Ordet ’videnskabelig komet’ blev nævnt under voteringen i fondsbestyrelsen.

2003 Bachelor i psykologi ved Københavns Universitet

2004 Master i psykologi ved Oxford Universitet

2006 Cand. Psych. fra Københavns Universitet

2007 Guldmedalje fra Københavns Universitet – prisopgave om depression

2008 PhD fra Oxford Universitet: ‘The effects of Erythropoietin on Cognitive and Neurobiological

Function in Healthy and Depressed Subjects’

2018 Medicinsk doktorgrad fra Københavns Universitet: ‘Advancing treatment discovery for cognitive

dysfunction in mood disorders with neuroimaging and psychological assessments – exemplified by

erythropoietin’

2017 Professor i kognitiv neuropsykiatri ved Københavns Universitet

Lundbeckfonden’s Talent Pris i 2009 og Forskningsrådets ‘Young Researchers Award i 2009.

Har tilvejebragt > 22 millioner kroner til sit forskningsområde; herunder et ’Lundbeck Foundation Fellowship’ i 2016 på 10 millioner kroner.

Forskning

Kamilla Miskowiak arbejder med neuropsykologisk og billeddannende forskning i depression og bipolar sygdom.

Depressions- og manisymptomer kan i dag behandles effektivt for de fleste patienter. Men op mod halvdelen af patienterne oplever vedvarende og invaliderende kognitive vanskeligheder, som hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det vanskeliggør uddannelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet og forringer dermed patienternes trivsel.

Prismodtageren og hendes team forsker i nye biologiske behandlingsmåder på dette område. Blandt andet med undersøgelser af, hvordan et dopingmiddel, som måske er bedst kendt i offentligheden for at være blevet misbrugt i Tour de France, hormonet erythropoietin (EPO) på tværs af psykiske lidelser gunstigt påvirker menneskets kognitive evner til f.eks. at problemløse og til at huske.

I en anden gren af prismodtagerens forskning er fokus at finde nye metoder til at vise, hvorledes bedringer i menneskers kognitive evner afspejles i hjernens struktur og funktion. Perspektivet er udvikling af valide kliniske redskaber til hurtigt og effektivt at kunne undersøge effekten af nye biologiske og neuropsykologiske behandlinger.

Der kan gå op til 10 år før mennesker med bipolar sygdom får stillet den rigtige diagnose og kommer i behandling. Et centralt formål med et tredje af prismodtagerens forskningsområder er at finde brugbare hjernemæssige og neuropsykologiske markører, som vil kunne hjælpe med en tidlig diagnosticering af psykiske sygdomme. Forskergruppen har til det formål iværksat et nationalt studie af mere end 200 enæggede tvillinger, hvor de undersøger hjernebaserede og neuropsykologiske biomarkører for depression og bipolar lidelse.

Professor Kamilla Miskowiak’ forskning har indtil videre resulteret i 82 videnskabelige publikationer og flere bidrag til lærebøger.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Kamilla Miskowiak har i ung alder vist et ubestridt talent for at udvikle forskningsideer, tilvejebringe de nødvendige økonomiske og kompetencemæssige resurser til virkeliggørelse af de tagne initiativer samt ikke mindst - at producere og positionere beundringsværdigt mange originale forskningsbidrag af translationel og klinisk relevans.

2016:

Dr.med. Troels Staehelin Jensen, professor & overlæge ved Health Fakultetet, Århus Universitet og ved Århus Universitetshospital modtager Erhoff Prisen 2016 i Carlsberg Akademiet i København

Erhoff Fondens motivering af prismodtager:

Troels Staehelin Jensen (TSJ) er 69 år. Lægevidenskabelig kandidat fra Århus Universitet i 1972. Disputats samme sted i 1986. Gennem de seneste mange år overlæge og professor i neurologi og i eksperimentel og klinisk smerteforskning ved Aarhus Universitet. Udover stilingen som professor i neurologi er TSJ også leder af Danish Pain Research Center www.dprc.dk – en forskningsenhed ved Aarhus Universitet, hvor klinikere, Post docs, PhD studerende, medicinstuderende forsker under ledelse af TSJ og to tilknyttede seniorforskere Professor dr.med. Nanna Finnerup og forskningsoverlæge dr.med. Lone Nikolajsen.

I 2015 blev TSJ også centerleder af International Diabetic Neuropathy Consortium ved Aarhus Universitet www.idnc.au.dk . TSJ har indtil for nylig været medlem af Forskningsrådet for Sundhed og sygdom og er fortsat medlem af Retslægerådet.

TSJ har publiceret 389 videnskabelige arbejder med peer review samt en række bogkapitler og flere bøger overvejende om smerter. De videnskabelige arbejder er hyppigt citerede i den videnskabelige litteratur (i alt 20.000 citationer og TSJ’s H-index pr. nov 2015: 76). Han har været vejleder for flere disputatser og for ca. 30 Phd studerende.

Forskning. Troels Staehelin Jensen har en lang erfaring inden for eksperimentel og klinisk smerteforskning. Han var den første egentlige basale eksperimentelle smerteforsker i Danmark og hans forskning har derfor været en inspirationskilde og en betydelig drivkraft for det høje internationale niveau, som Dansk smerteforskning har opnået.

TSJ’s smertestudier begyndte for ca. 35 år siden med undersøgelser af kroppens eget smertehæmmende system, som udover de velkendte endorfiner omfatter en række andre smerteregulerede signalstoffer. Smertereguleringen har sin oprindelse i små kerner i hjernestammen, hvorfra komplekse baner forløber til rygmarvens baghorn og hæmmer smerteimpulsernes videre forløb til hjernen. Det er disse systemer der bl.a. forklarer, at smerteopfattelsen er forskellig fra person til person; at nogle mennesker lettere kan smertelindres end andre, og at andre mennesker måske har risiko for at få vedvarende smertetilstande. Disse tidlige basale studier udførte TSJ ved Mayo klinikken, Rochester, Minnesota og senere ved University of California San Diego (UCSD) sammen med Prof. Tony L. Yaksh i forbindelse med flere forskningsophold. Sammen viste forskerne betydningen af signalmolekylerne serotonin, noradrenalin, dopamin, glutamate og opioider i regulation af spinale nociceptive reflekser og anden nociceptiv aktivitet. Studierne gav bl.a. anledning til TSJ’s doktordisputats.

Som klinisk neurolog var det vigtigt for TSJ at udvide og bruge denne basale neurobiologiske og neurofarmakologiske viden til også at applicere den på mennesker, hvad enten der var tale om raske eller syge. Det viste sig, at også hos mennesker spillede disse smertemodulerede systemer en vigtig rolle. Undersøgelser over lidocains og morfins virkning i rygmarven hos raske forsøgspersoner godtgjorde bl.a. at der var en klar virkning af disse stoffer på rygmarvsniveau. Men et væsentligt punkt handlede naturligvis om hvad sker der, når nervesystemet er beskadiget af sygdom?

I de følgende år undersøgte TSJ med sine PhD studerende, hvorledes smertesystemet fungerede hos patienter med forskellig neurologisk lidelse: f.eks. traumatiske nervelidelser, amputationer, rygmarvskadede, dissemineret sklerose, slagtilfælde osv. TSJ og hans medarbejdere dokumenterede i en række systematiske studier at uafhængigt af den underliggende årsag, så er der en række fællestræk, der gør sig gældende ved disse typer af nerveskade.

Patienterne har tegn på sensorisk tab, og skaderne på nervesystemet giver anledning til såkaldte neuroplastiske ændringer ikke blot i de enkelte nerver, men også i rygmarven og i flere områder af hjernen. Resultatet er, at der opstår en sensorisk overfølsomhed, som medfører smerter. En naturlig konsekvens af disse fund var, hvorledes denne nervemæssige overfølsomhed og kroniske smerter kan kureres eller i det mindste reduceres. TSJ og hans medarbejdere lavede de følgende år en serie kontrollerede undersøgelser omfattende antidepressiva, opioider og antikonvulsiva og deres virkning på forskellige neurologiske smertetilstande.

Det viste sig at neurogene smerter var vanskeligt at behandle effektivt. Men kunne de forebygges? Som en af de første kastede TSJ og hans forskerkolleger sig over dette spørgsmål. I klassiske studier fra 1983 og 1985 foretog TSJ prospektive undersøgelser af amputationspatienter og undersøgte risikofaktorer for udvikling af stumpe smerter og fantomsmerter efter amputation af en arm eller et ben. I et meget citeret arbejde i Lancet fra 1997 viste Lone Nikolajsen og TSJ at man til trods for en sofistikeret og intens smertebehandling før amputation så kunne man ikke undgå udvikling af fantomsmerter. Det var overraskende. Men selvom resultatet fra denne undersøgelse var negativt så repræsenterede dette studie starten på et nyt fokus blandt smerteforskere rundt om i verden i en ihærdig søgen efter risikofaktorer for udvikling af kronisk smerte efter operation eller efter anden sygdom. Netop identifikation af risikofaktorer for overgang fra akut til kronisk smerte hører fortsat til et af de ”hotte” områder inden for den nuværende smerteforskning. TSJ og hans kolleger foretog lignede studier inden for andre smertetilstande f.eks. smerter efter nakkeskade og efter slagtilfælde.

Den sidste årstid er TSJ’s forskning rettet mod en af vor tid store livsstilssygdomme, diabetes, hvor en række patienter udvikler tegn på nerveskade, såkaldt neuropati. Selvom diabetisk neuropti er hyppig har forskningsområdet været svært tilgængeligt og kun sjældent undersøgt. Men takket været en større bevilling fra Novo Nordisk Fonden har TSJ i samarbejde med kolleger ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, University of Oxford og University of Michigan over de næste 5 år fået mulighed for at udforske den diabetsike neuropati og forhåbentlig finde frem til nogle af de mulige årsager til neuropati ved diabetes. Forskerne undersøger her en palet af mulige risikofaktorer og biomarkører i håb om at finde indikatorer, der kan forudsige sygdom, så egentlig forebyggelse kan sættes ind.

TSJ’s har gennem årene gennemført sine forskningsprojekter med en række samarbejdspartnere og uden dem ville det slet ikke have været muligt at nå dertil hvor de er. Mange af hans egne tidligere phd studerende er nu avanceret til overlæger og professorer inden for anæstesiologi, neurologi, klinisk neurofysiologi, neurokirurgi og psykologi.

Den internationale vinkel. Udover hans videnskabelige arbejde og arbejde som professor i neurologi har TSJ også været særdeles aktiv på den internationale smerte scene hvad organisation angår; først som præsident for Scandinavian Association for the Study of Pain, som rådsmedlem i gennem knap år 20 af den største smerteoganisation International Association for the Study of Pain (IASP). TSJ var præsident for denne organisation fra 2005-08 og er i øjeblikket liaison for IASP i Sydøstasien. Han forsøger her at medvirke til uddannelsen af fagligt personale og dermed behandlingen af mennesker med smerter i flere udviklingslandene i Sydsøstasien (Bhutan, Vietnam, Laos, Thailand, Myanmar, Nepal, Indonesien, Cambodia og Mongoliet)

Fondsbestyrelsen konkluderer:

Professor, overlæge, dr.med. Troels Staehelin Jensen er et internationalt og nationalt anerkendt fyrtårn indenfor smerteforskning og smertebehandling. Han har været en af drivkræfterne og pionererne inden for smerteforskning og været med til at nye forskningsgrupper om smerter er opstået både herhjemme og i udlandet. Samtidigt har han været særdeles aktiv i organisation af internationale videnskabelige netværk inden for sit forskningsfelt.

PhD Søren Dinesen Østergaard, Læge & Lektor, Health Fakultetet, Aarhus Universitet tildeles Erhoff Fondens Talentpris 2016

Erhoff Fondens motivering af prismodtager

Søren Dinesen Østergaard (SDØ) er 35 år. Han tog medicinsk embedseksamen ved Aarhus Universitet i 2009 og erhvervede PhD-graden ved samme institution i 2014. I oktober 2015 blev SDØ udnævnt som lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Health, Aarhus Universitet.

SDØ’s forskningskarriere begyndte under medicinstudiet, hvor han tog et frivilligt forskningsår på PET-centret / Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitetshospital. Her arbejdede SDØ på at øge forståelsen for samspillet mellem hjernens signalstoffer via forskellige scannings-teknikker. Hans første internationale publikationer stammer fra denne tid.

I løbet af sin kliniske basisuddannelse som yngre læge i psykiatrien deltog SDØ i udredning og behandling af flere patienter, der led af svær depression ledsaget af vrangforestillinger og hallucinationer (psykotisk depression). Han hæftede sig især ved, at der ikke eksisterede en metode til måling af sværhedsgraden af psykotisk depression, og at dette besværliggjorde behandlingen og monitoreringen af sygdomsforløb. Derfor indskrev SDØ sig på PhD-skolen under Health ved Aarhus Universitet med et selvstændigt defineret projekt, der netop sigtede mod at udvikle en specifik målemetode (en såkaldt rating-skala) til brug under behandlingen af psykotisk depression.

I løbet af sit PhD-projekt (2011-2014) rekrutterede og interviewede SDØ 50 patienter med psykotisk depression på i alt 13 psykiatriske hospitaler spredt over landet. Analyserne af det indsamlede materiale og tilsvarende data fra et større amerikansk forsøg, førte til udviklingen af den første specifikke rating-skala for psykotisk depression (The Psychotic Depression Assessment Scale (PDAS)), som allerede er blevet anvendt i undersøgelser uden for Danmark. SDØs oprindelige engelske version af PDAS er nu oversat til dansk, koreansk, japansk, hollandsk, tyrkisk og flere oversættelser er planlagt. Det er ganske exceptionelt, at SDØ har udviklet og valideret PDAS i løbet af et 3-årigt PhD-forløb.

Efter at have rekrutteret det planlagte antal patienter til sit kliniske PhD-studium rejste SDØ til Boston, hvor han i 2013 tilbragte syv måneder som Research Fellow ved Massachusetts General Hospital, Harvard Medical School. Her arbejdede han sammen med nogle af de mest toneangivende forskere i amerikansk psykiatri, hvilket har ført til flere fælles publikationer samt til både aktuelle og planlagte fælles forskningsprojekter.

Til trods for sin relative korte karriere som forsker har SDØ en imponerende videnskabelig produktion. Således har han publiceret 43 artikler (herunder 23 som førsteforfatter og 6 som seniorforfatter) i internationale videnskabelige tidsskrifter, herunder The Lancet, JAMA Psychiatry, PLOS Medicine og The American Journal of Psychiatry. Endvidere er han, sammen med kolleger fra Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School, medforfatter på to kapitler i engelsksprogede lærebøger i psykiatri. SDØ er tillige medredaktør for tidsskriftet Acta Neuropsychiatrica og som vice-redaktør for Acta Psychiatrica Scandinavica.

Fundraising er en forudsætning for forskning og det er beundringsværdigt at SDØ har medvirket til at rejse over 10 millioner kroner til forskning siden 2010. Bevillingerne har ført til solide forskningsresultater og han har på den baggrund modtaget stor anerkendelse, herunder Lundbeckfondens Talentpris 2010, Uddannelsesministeriets EliteForsk Rejsestipendium 2012, samt hhv. Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris og det Amerikanske Selskab for Klinisk Psykofarmakologi’s ”New Investigator Award” i 2015.

2015:

Torben Hansen (TH), professor, PhD, ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet modtager 17. juni Erhoff Prisen 2015 i Carlsberg Akademiet i København.

Erhoff Fondens motivering af prismodtager

Torben Hansen (TH) er 58 år. Han er kandidat fra Københavns Universitet i 1984 og modtog Aarhus Universitets guldmedalje for en prisopgave fokuseret på detektion af cancerantigener ved hjælp af monoklonale antistoffer i 1986. I 1992 forsvarede han sin ph.d. omhandlende vævstype klasse I peptiders modulerende effekt på insulin receptorens signalering på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

I perioden 1994-97 fik han sin postgraduate træning og arbejdede som post.doc på afdelingen for cancerbiologi på Panum Instituttet og fra 1987-90 som visiting scientist på Stanford Universitet og på Receptron Inc. Ca., USA. I 1990 blev han tilknyttet Steno Diabetes Center. I en periode herefter arbejdede han som visiting scientist på Pasteur Instituttet i Paris hos professor Philippe Frougel. Siden 1990 har TH arbejdet som forsker først på på Steno Diabetes Center i Gentofte, fra 2008 som overlæge og fra 2009 som forskningsdirektør på Hagedorn Instituttet, Gentofte.

I 2010 indgik TH og forskningsgruppen som en del af det nye Metabolismecenter på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet; Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, hvor TH siden da har været professor og gruppeleder. TH blev adjungeret professor i molekylær diabetologi ved Syddansk Universitet i 2008 og i 2011 fuld professor i human metabolisk genetik ved Københavns Universitet

TH er en original, kompetent og visionær forsker indenfor molekylær og translationel diabetologi samt diabetisk genetisk epidemiologi. Med sine grundige undersøgelser har han været ophavsmand til talrige opdagelser af molekylære årsager til metaboliske sygdomme. TH har været primus motor i identifikation og indsamling af danske familier med monogen tidligt debuterende autosomalt dominant segregerende diabetes, såkaldt Maturity-Onset Diabetes of the Young (MODY).

I et internationalt konsortium var han med til at identificere MODY3 (HNF1A) genet, et arbejde der blev publiceret i Nature i 1996 (>800 citations).

THs forskning har vist at monogen diabetes er en relativt hyppigt forekommende diabetesform i Danmark og at korrekt diagnostik er af stor betydning for rådgivning, behandling og forebyggelse af komplikationer hos patienter med monogen diabetes. Den ny viden omkring monogene former for diabetes har TH formidlet til både patienter og behandlere i Danmark i form af artikler i Diabetesforeningens Behandlerblad og pressen og via en række foredrag. Med TH som leder tilbydes nu genetisk diagnostik af MODY og andre former for monogen diabetes og fedme på Steno Diabetes Center. Senest har TH i et samarbejde med Beijing Genomics Institute (BGI) i Shenzhen, Kina udviklet en omkostningseffektiv screeningsmetode der bygger på targeteret Next Generation Sequencing. Denne metode er nu implementeret i den daglige diagnostik af patienter med monogen diabetes eller svær overvægt.

TH har som forskningsleder bidraget med en række opdagelser af de genetiske årsager til ophobning af fedme, diabetes og forhøjet blodtryk i den del af befolkningen, som rammes tidligt i livet af åreforkalkning. Resultater fra disse studier er publiceret i blandt andet Nature Genetics, Lancet, Journal of Clinical Investigations, American Journal of Human Genetics, Plos Genetics, PNAS, Diabetes og Diabetologia (>150 artikler, >10.000 citions).

TH har supervisereret 21 PhD studerende og 27 master studerende. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er TH leder af PhD Graduate Programme for Basic Metabolic Research og chairman for det nationale PhD graduate netværk der beskæftiger sig med metabolismeforskning. Ydermere er han medlem af EASDs (European Association for the Study of Diabetes) Council.

Hans forskning er fokuseret på identifikation af de arvelige årsager til tidligt debuterende former for diabetes og fedme samt tarmbakteriers betydning for sygdom og sundhed. Sammen med forskere på Metabolismecentret og en række førende forskningsinstitutioner i Europa og Asien har han i en række arbejder rapporteret at sammensætningen og diversiteten af tarmbakterier har stor betydning for metabolisk sundhed. Disse studier har siden 2010 bl.a. ført til 4 publikationer i Nature og 2 i Nature Biotechnology (>2.500 citations). Senest har han i et samarbejde med forskere på det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Steno Diabetes Center påvist at en stop-mutation i genet TBC1D4 kan forklare 15% af diabetes hos den grønlandske Inuit befolkning. Dette banebrydende arbejde er for nylig publiceret i Nature. TH har publiceret mere end 350 peer-reviewed artikler, er citeret mere end 20.000 gange og har en H-faktor på 62 ifølge Web of Science.

THs forskning vil fortsat være fokuseret på betydningen af det humane genom og det humane mikrobiom i relation til metabolisme. Specielt vil TH bidrage til udviklingen af nye metoder til forudsigelse, forebyggelse og evidensbaseret behandling af både monogene og mere almindelige metaboliske og kardiovaskulære lidelser i den udsatte del af den almindelige befolkning.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer

Professor Torben Hansen, Københavns Universitet, er en videnskabelig ildsjæl, som siden han opnåede sin PhD-grad har ydet meget væsentlige bidrag til vores forståelse af de arvelige årsager til diabetessygdomme. Hans dedikerede og beundringsværdige indsats af meget højt internationalt format belønnes med Erhoff Prisen 2015.

Lektor, civilingeniør, Simon Tilma Vistisen, PhD, Århus Universitet tildeles Erhoff Fondens talentpris.

Erhoff Fondens motivering af prismodtager

Simon Tilma Vistisen (STV) er 34 år. Uddannet som civilingeniør i sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet 2002-2007. PhD grad fra HEALTH, Åarhus Universitet i marts 2010 med projektet: Prediction of fluid responsiveness in intensive care.

STV fik efterfølgende ansættelse på Hammel Neurocenter fokuseret på medicoteknisk udvikling. Fra 2014 har STV fortsat halvtidsforskning på Hammel Neurocenter og tillige halvtidsansættelse som forskningslektor ved Århus Universitet.

SVT har publiceret 13 videnskabelige arbejder heraf 11 som førsteforfatter.

Prismodtageren har en unik faglig/videnskabelig profil med sin tekniske baggrund som ingeniør kombineret med medicinsk erfaring. Han har således været i stand til at penetrere et vanskeligt medico-teknisk fagområde med mange innovative idéer og forskningsbidrag.

Blandt andet belønnede Aarhus Universitetshospital ham i 2013 for årets mest originale forskningsidé: et nyt monitoreringssystem designet til monitorering af intensivt behandlede patienter.

STV har i 2015 modtaget en to årig bevilling fra Det Frie Forskningsråd til at videreudvikle svært syge patienters overvågningssystemer, der har potentiale til at ændre klinisk fysiologisk praksis.

2014:

Erhoff Prisen 2014 tildeles Sektordirektør, professor, dr. med. Mads Melbye, Københavns Universitet

Motivering:

Skandinavien og dermed også Danmark er i den biomedicinske forskningsverden kendt for en meget vigtig resurse: Vores registre over danskernes liv og helbred fra fødsel til exit.

Det er en diamantmine så stor og heldigvis nyttiggøres den resurse af rigtigt mange forskere i Danmark.

Erhoff Fonden har tidligere hædret to fremtrædende epidemiologiske forskere, Kåre Christensen og Thorkild Sørensen.

I år er det atter en af giganterne inden for international epidemiologisk forskning som modtager prisen, nemlig sektordirektør, professor, dr. med. Mads Melbye.

Han er udvalgt i et meget stort og stærkt felt af nominerede, og det som fondsbestyrelsen har lagt vægt på i den finale vurdering, er Mads Melbyes enorme tæft for på en original måde at drage nytte af sundhedsregister- oplysninger til at belyse og afklare mange påtrængende kliniske problemstillinger.

Mads Melbye er 58 år, blev læge fra Københavns Universitet i 1984, men var allerede da langt i sin forskerkarriere: I 1981 udførte Melbye studier af den sygdom, som senere blev kendt som AIDS, og i 1983 modtog han guldmedalje fra universitetet for sit epidemiologiske arbejde vedrørende Epstein-Barr virus og kræft.

Han har arbejdet med kræftforskning i Aarhus og i Cancerregistret, han var en af de superprofessorer, Bertel Haarder udpegede - det var i perioden 1992 til 1997.

I 1992 etablerede Mads Melbye Afdeling for Epidemiologisk Forskning på
Statens Serum Institut, og i dag udgør hans afdeling ét af Europas største
epidemiologiske forskningsmiljøer.

Han har spillet en afgørende rolle for opbygningen af den danske infrastruktur, hvad angår registerforskning, og har i 10 år været formand for den danske regerings komité for register-forskning.

Mads Melbye har desuden har været adjungeret professor på Karolinska i Stockholm i 10 år, og i dag er han professor i medicinsk epidemiologi ved Københavns Universitet og direktør for Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning, Statens Serum Institut, København og han leder af den nationale biobank.

Erhoff Fondens Talentpris 2014 tildeles cand med. Bo Løfgren.

Motivering:

Erhoff Fondens Talentpris 2014
Læge, PhD Bo Løfgren, Århus Universitet
Omkring 3500 danskere får hvert år hjertestop uden for hospital, og af dem overlever kun omkring 10%. Lignende forhold kender man i udlandet. Det er rigtigt alarmerende og overlevelsestallet skal op. Og det er en af de store og tunge sager som Erhoff Fondens første Talentpris modtager, Bo Løfgren, meget målrettet gør noget ved.
Han forsker i årsagerne til den ringe overlevelses chance ved hjertestop uden for hospital. Han belyser problemstillinger i dyreksperimentelle modeller. Og han undersøger blandt andet nytteværdien af ultralyds supervision af hjertet efter den initiale genoplivning.
Ikke mindst mener Bo Løfgren, at vi skal blive langt bedre til at formidle forskningsresultaterne om hjertestopbehandling, fordi genoplivning, ydet før ambulancen når frem, er helt afgørende for overlevelsen. Derfor er han bl.a. med til at undersøge, hvilke pædagogiske principper, der er mest effektive, når man skal undervise befolkningen i genoplivning.
I lægeverdenen ser vi ægte talenter og megen flid, men i Erhoff Fonden blev vi alligevel meget imponerede, da vi modtog indstillingen af Bo Løfgren.
Bo er 37 år og er nået beundringsværdigt langt som, forsker, læge og underviser.
Bo blev tændt på og engageret i hjertemedicinsk forskning under lægestudiet og han er læge fra Aarhus Universitet i 2005. Fem år senere opnåede han PhD-graden fra det samme universitet. I 2004 og 2005 var han gæsteforsker ved Brigham and Women’s Hospital og Joslin Diabetes Center på Harvard University i Boston.

Fra 2005 til 2009 havde han videnskabelige ansættelser ved Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby og Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Foruden sin omfattende forskning er Bo Løfgren aktuelt i gang med speciallægeuddannelsen indenfor hjertekarsygdomme.
I 2012 blev Bo Løfgren udnævnt til adjungeret lektor ved Aarhus Universitet.

Og hans videnskabelige livtag har på den korte tid affødt omkring 80 videnskabelige publikationer heraf 22 er som første forfatter og 28 som sidste forfatter.

Et af kendetegnene ved exceptionelle mennesker inden for videnskab er ofte deres evne til at proliferere i forskningsmiljøet og smitte andre med deres videnskabelige nysgerrighed, begejstring og energi. Det gælder også for Bo Løfgren. Han har allerede vejledt 20 forsknings studerende ved Århus Universitet.

Han har også tilegnet sig en omfattende erfaring indenfor præ- og postgraduat undervisning og i kursusledelse.

Naturligvis har Bo Løfgrens engagement i forskningsverden ført en række priser og anerkendelser med sig. Jeg vil blot fremhæve få af dem:

2010 Young Investigator Award fra American Heart Association,
2011 Forskningspris: ”Den mest publicerende forsker under 40 år”, Skejby Sygehus
2012 Forskningspris: ”Den mest innovative forskningsidé”, Aarhus Universitetshospital
2012 Knud Højgaards Fonds Eliteforsker Postdoc Stipendium

Og hvem er så mennesket bag alt dette? Og hvordan fik han idéen til at bidrage til at bringe Danmark internationalt i front inden for netop den forsknings niche som vedrører forbedring af genoplivning?
Det er jo ikke et af de klassiske videnskabelige områder hvor Danmark er markant positioneret på verdenskortet.
Fra Erhoff Fondens mediekonsulent, journalist Kirsten Bohl, som har interviewet Bo ved vi, at han betragter sit arbejde som klinisk læge og den parallelle aktivitet som fuldblodsforsker, hvor han bruger aftener, nætter, weekender og ferier på forskning, som en ufattelig spændende opdagelsesrejse ind i ukendt land.
Når Bo Løfgren fortæller om sit arbejde, fornemmer man hans store begejstring ved at være på rejsen. Og ikke mindst hans stolthed over at være på et ”superhold”, og han fremhæver igen og igen, at uden kollegerne og mentorerne var det ikke lykkedes.
Og til sidst historien om hvorfor forskningsområdet netop blev genoplivning.
Til Kirsten Bohl har Bo fortalt om den person, der gav ham interessen for genoplivning og for at blive læge: Som barn og ung var Bo konkurrencesvømmer i Solbjerg ved Århus, og hans træner, Otto Westergaard, var meget optaget af livredning og førstehjælp. Da Bo stoppede som konkurrencesvømmer, ja – så blev han livredder – og siden læge og forsker. I hvad? Livredning på verdensplan!

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer:
Lektor, PhD Bo Løfgren har haft en kometagtig karriere inden for sit forskningsområde, som er eksperimentelle, kliniske og pædagogiske metoder til at forbedre prognosen for behandling af hjertestop uden for hospitals regi. Han har bidraget til sit forskningsfelt med en række originale iagttagelser og han er et lysende forbillede for andre yngre forskere.

2012:

Erhoff Prisen 2012 tildeles Professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, Århus Universitet.

Uddannelse og karriere

Prismodtageren, Jens Christian Djurhuus (JCD), er læge fra Københavns Universitet i 1970. Forsvarede sin doktordisputats om nyrebækken funktioner ved det samme universitet i 1980.

Klinisk efteruddannelse ved københavnske universitetshospitaler.

1973-77 klinisk forskningsassistent på kirurgisk afdeling D, Rigshospitalet efterfulgt af en stilling som research fellow på Stanford University Medical Center, Division of Urology, California i 1977-1978.

Først lektor (1978-1985) og derefter (fra 1985-) professor ved Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning (nu Institut for Klinisk Medicin), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Health), Århus Universitet.

I perioden 1978 - juni 2012 leder af ovennævnte institut.

Har beklædt et væld af tillidshverv

Medlem af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 1998-1999
Næstformand, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 1999-2001
Formand, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 2001-2004
Bestyrelsesformand, Videns- og forskningscenter for Alternativ Behandling 2005- 2011
Medlem af bestyrelsen, Svineafgiftsfonden 2004-2009
Bestyrelsesformand, N.C. Nielsens Fond 1984-
Bestyrelsesformand, Anna og Tage Mellers Mindefond 1989-
Bestyrelsesformand, Edith Waagens og Frode Waagens Fond 2001-
Bestyrelsesformand, Dagny og Hildur Jacobsens Mindefond 1995-
Formand, Dansk Medicinsk Selskab 2004-2007
Medlem af Det Rådgivende Udvalg, Odd Fellow Ordenens Forskerpris 1987-
Medlem af Det Rådgivende Udvalg, Karen Elise Jensens Fond 1994-2007
Bestyrelsesmedlem, in Situ RCP 2006-2012
Medlem af Det Rådgivende Udvalg, Codan Prisen 1996-
Videnskabelig formand, International Children’s Continence Society 1995-
Bestyrelsesformand, Karen Elise Jensens Fond 2007-
Formand for bestyrelsen, Det Frie Forskningsråd 2007-

Har modtaget hæderspriser, inklusiv

· Jørgen Lund Prisen 1975

· N.C. Nielsen Prisen 1983

· Odd Fellow Prisen 1985

· Hanstedgård Prisen 1988

· S & W Prisen 1991

· Konsul Carlsens Legat 1995

· Jydsk Medicinsk Selskabs Pris 1995

· Rigmor og Carl Holst Knudsens Pris 2002

Videnskabelig virksomhed

JCD har skabt et videnskabeligt væksthus ved Århus Universitet og har været vejleder ved 25 doktordisputatser og 33 PhD afhandlinger.

Har offentliggjort 350 internationale publikationer.

JDCs primære forskningsområder er obstruktiv nefropati, børns vandladningsforstyrrelser, ufrivillig vandladning og urin-refluks.

Det hele begyndte på en urinvejskirurgisk afdeling på Rigshospitalet i 1970. På grise, hvor JCD målte urin flow fra nyrebækken til blære og peristaltik. Metoderne blev overført til mennesker med medfødte misdannelser i urinvejene. Efter opholdet på Stanford University blev JCD ansat på Århus Universitet, hvor han for alvor tog fat på at etablere et omfattende klinisk forskningsinstitut. Hans egen forsknings repertoire blev betydeligt udvidet og noget af det første var undersøgelser af årsager til tilbageløb af urin fra blære til nyrer, en sygdom som for børn hyppigt var årsag til nyresvigt og i værste fald dialyse og nyretransplantation. JCD og medarbejdere viste igennem deres forskning af urin-refluks at det var en dårlig blærefunktion der skulle behandles for at forebygge udvikling af alvorlige komplikationer in nyrerne.

Med de nye metoder til måling af blærefunktion over døgnet var vejen banet for et af JCDs helt store forskningsfelter, nemlig studier af de 1% af befolkningen, som lider af sengevæden. Forskning der blandt andet er udført af Djurhuus gruppen har vist at sygdommen i virkeligheden dækker over mange forskellige undergrupper af enuresis med forskellig årsag og dermed med forskellige behandlingsbehov.

Forskningsorganisatorisk indsats

JCD har over 34 år været drivkraften bag opbygningen af det største sundhedsvidenskabelige institut i Danmark, Institut for Klinisk Medicin, ved Århus Universitet. Derved har han og hans medarbejdere skabt sammenhæng mellem grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling og uddannelse – en model, som er blevet et forbillede for andre universitetshospitaler i Norden.

Frem til 1988 var forskningsaktiviteten ved Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus ikke så organiseret og ikke så omfattende. I dag er der til Instituttet tilknyttet omkring 100 professorer, 280 lektorer og mellem 400 og 500 PhD studerende, foruden mange hundrede andre medarbejdere.

Forskningspolitisk engagement

Gennem sit virke blandt andet i Medicinsk Selskab, Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og senest Det Frie Forskningsråd har JCD haft stort ansvar og omfattende indflydelse og har på mange måder fremmet udviklingen af den anvendte biomedicinske forskning i Danmark.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Professor, dr. med. Jens Christian Djurhuus har udført klinisk forskning på højt internationalt niveau og har desuden ydet en fremragende forskningsorganisatorisk og forskningspolitisk indsats som har fremmet udviklingen af anvendt biomedicinsk forskning. Prismodtageren opfylder således til fulde Erhoff Fondens målsætning.

12. oktober 2012

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

2011:

Erhoff Prisen 2011 tildeles Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg, Århus Universitet

Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg er professor i klinisk endokrinologi og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.

Prismodtageren er født i 1959 og blev cand. med. fra Århus Universitet i 1986.

I 1993 forsvarede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Efter klinisk efteruddannelse ved Århusianske universitetshospitaler opnåede Allan Flyvbjerg i 1999 speciallæge autorisation i medicinsk endokrinologi og intern medicin.

Prismodtageren blev ansat som overlæge ved medicinsk-endokrinologisk afdeling, Århus Universitetshospital i 2001.

Allan Flyvbjerg blev i 2005 udnævnt som professor i eksperimentel medicin ved Århus Universitet og i 2009 professor ved samme universitet i klinisk endokrinologi.

I 2010 ansat som dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige (Health) Fakultet, Århus Universitet.

Prismodtageren har beklædt en række nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser og institutioner. Allan Flyvbjerg er sagkyndig ved mange videnskabelige tidsskrifter.

Allan Flyvbjerg har desuden været formand for en af landets største patientforeninger, Diabetesforeningen, i perioden 2000-2010.

Prismodtageren har gennem hele sit videnskabelige forløb arbejdet indenfor livsstilsrelaterede sygdomme, specielt diabetes og de invaliderende følgesygdomme, der ofte forekommer ved diabetes. Fokus har været at bidrage med en dybere patofysiologisk og molekylær indsigt i de mekanismer, som ligger bag udvikling af diabetiske organskader. Allan Flyvbjerg og hans forskningsgruppe har således identificeret en række abnormiteter i nyre, hjerte og blodkar i eksperimentelle modeller for diabetes. Formålet er at indkredse såkaldte biomarkører i form af proteiner og/eller metabolitter, som i fremtiden kan anvendes til på et tidligt stadium at identificere de diabetespatienter, der er i høj risiko for udvikling af organskader.

Derved kan behandlingen af disse patienter intensiveres og udviklingen af de alvorlige følgesygdomme undgås eller forsinkes. Et andet langsigtet mål for forskningen er - baseret på de mekanistiske studier - at udvikle nye former for lægemidler, som kan anvendes til behandling af allerede opståede organskader hos sukkersygepatienter.

Prismodtageren har ifølge Web of Science Knowledge publiceret 375 videnskabelige original artikler og 38 oversigtsartikler og ledere. Flere af arbejderne er offentliggjort i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter. Prismodtagerens store internationale videnskabelige gennemslag er afspejlet i mere end 9,000 citationer i Web of Science og hans h-index er 47.

For sine forskningsbidrag har Allan Flyvbjerg tidligere modtaget mange nationale og internationale hædersbevisninger.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer:

Allan Flyvbjerg tildeles Erhoff Prisen 2011 på baggrund af hans fokuserede forskningsindsats inden for patofysiologiske og molekylære mekanismer ved diabetiske organskader.

Allan Flyvbjerg opfylder Fondens målsætning om at hædre en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højeste internationale niveau. Bidragene har været omfattende og trods store udviklingsmæssige og ledelsesmæssige opgaver som dekan på Århus Universitet tager prismodtageren fortsat mange forskningsinitiativer, der antageligt også i de kommende år vil tilhøre frontlinjen indenfor forskningsområdet.

Det er således en stor glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Allan Flyvbjerg en personlig hæderspris på 250,000 kr. som anerkendelse for hans bidrag til dansk og international biomedicinsk forskning.

17. november 2011

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2010:

Erhoff Prisen 2010 tildeles Professor, dr.med. Albert Gjedde

Professor, dr.med., Albert Gjedde er leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Panum Instituttet, Københavns Universitet.

Prismodtageren er født i 1946 og blev cand.med. ved Københavns Universitet i 1973. Allerede som medicinstuderende modtog Albert Gjedde i 1970 Københavns Universitets Guldmedalje for en prisopgave.

I 1983 opnåede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Klinisk uddannelse ved universitetshospitaler i København og Århus.

Omfattende postgraduat forskningstræning ved danske universiteter, og ved universiteter i USA og Canada.

I perioden 1986 til 1994 arbejdede prismodtageren på McGill University, Montreal, Quebec, først som gæsteforsker, siden på lektor niveau og fra 1989 som professor.

I 1993 blev Dr. Gjedde tildelt et 5-årigt forskningsprofessorat i hjerneforskning ved Århus Universitet. Og fra 1999 til 2008 har Gjedde arbejdet som professor i medicinsk neurobiologi ved det samme universitet. I den periode var Albert Gjedde med til at grundlægge og udvikle ikke mindre end 3 hjerneforskningscentre og var med til at tiltrække tre-cifrede millionbeløb i DKK til etablering og drift af disse initiativer.

I 2008 modtog Albert Gjedde ved kaldelse et professorat ved Københavns Universitet i neurobiologi og farmakologi hvor han også leder Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Aktuelt er Albert Gjedde desuden adjungeret professor ved McGill University i Quebec, Canada og ved John Hopkins University in Maryland samt ved Århus Universitet.

Prismodtageren har beklædt et væld af nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser, institutioner og forskerskoler. Han er sagkyndig ved mange videnskabelige tidsskrifter.

Albert Gjedde besidder en af de vigtigste dyder man kan have som videnskabsmand – det er evnen til at bevare fokus i sit forskningsfelt – til trods for de mange fristelser, der hele tiden kommer for at lave større sidespring i videnskabelig nabo territorier. Nej prismodtagerens tema: basal neurobiologisk forskning er fastholdt og udviklet i alle årene. Albert Gjedde er om nogen en videnskabelig entreprenør. Han har som nævnt været puls, nerve og drivkraft bag en række forskningscentre, som har været forudsætningerne for en række originale grundvidenskabelige iagttagelser og som har dannet frugtbare miljøer for yngre forskere. Det sidste afspejles i den lange liste i Albert Gjeddes CV over forskere for hvem han har været eller er videnskabelig mentor.

Det som formentligt har været en drivkraft for prismodtageren har været nysgerrigheden efter at belyse og forstå hjernens optagelse af næringsstoffer fra blodbanen og ind i hjernevævet, og de snirklede veje hjerneceller benytter, når de skal omsætte næringsstofferne til energi. Og aktuelt er Gjedde og medarbejdere fortryllet af nye fund, der forsøger at forklare, hvorledes molekylære transportører dirigerer og sender energibomber, mitokondrier, til de hjerneområder, hvor aktivitetsbehov og dermed energibehov er størst.

Gjeddes arbejder er i således i vid udstrækning biologisk grundforskning som går så langt som til at give bud på en molekylær forståelse af hvad bevidsthed og vegetation egentligt er. Og molekylære forståelser af fortolkning af sprog og lyd og opfattelse af andre sanseindtryk.

Andre dele af Albert Gjedde og medarbejderes nervecelleforskning har ført dem dybt ned i kortlægning af neurotransmission, især dopamin signalering, og dermed en forståelse på molekyleplan af ændringer i personlighedstræk som ses ved forskellige former for normal adfærd og ved psykoser.

Prismodtageren har publiceret 480 emner i Web of Science her af omkring 280 original-artikler underkastet sagkyndig vurdering. Flere af arbejderne er offentliggjort i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter, blandt andet Science og New England Journal of Medicine. Prismodtagerens internationale videnskabelige gennemslag er afspejlet i tæt på 12,000 citationer i Web of Science.

For sine forskningsbidrag har Albert Gjedde tidligere modtaget en række nationale og internationale hædersbevisninger.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluder:

Albert Gjedde tildeles hædersprisen på baggrund af mange års fokuseret pionér forskning inden for basal neurobiologi.

Albert Gjedde opfylder Fondens målsætning om at hædre en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højeste internationale niveau. Indsatsen har været original, dyb og omfattende og prismodtageren tager fortsat mange modige forskningsinitiativer, som antageligt også vil tilhøre frontlinjen i de kommende år.

Det er således en glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Albert Gjedde en personlig hæderspris på 300,000 kr. som anerkendelse for hans fornyende forskningsbidrag.

December 2010

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2009:

Erhoff Prisen 2009 tildeles Professor, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen

Professor, dr.med., overlæge Thorkild I.A. Sørensen er leder af Institut for Sygdomsforebyggelse under Københavns Universitet.

Prismodtageren er født i 1945 og blev cand.med. ved Københavns Universitet i 1971.

I 1983 opnåede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Klinisk uddannelse ved flere universitetshospitaler i København og overlæge ved hepatologisk afdeling, Hvidovre Universitetshospital i 1988.

I 1989 blev Dr. Sørensen tildelt et 5-årigt forskningsprofessorat i klinisk epidemiologi, og ved slutningen af denne periode blev han udnævnt til professor i klinisk epidemiologi ved Københavns Universitet i kombination med en stilling som overlæge i klinisk epidemiologi i Hovedstadens Sygehusvæsen.

I 1993 blev Thorkild Sørensen leder af Institut for Sygdomsforebyggelse. Han var dekan ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i perioden 1995-96.

Han har beklædt et væld af nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser, institutioner og forskerskoler. Han er sagkyndig for mange videnskabelige tidsskrifter.

Thorkild Sørensen har kapacitet til at samle og overskue store mængder viden. Han mestrer i udtalt grad at konceptualisere og at initiere nye konstruktioner af multidisciplinære danske og trans-europæiske forskningskonsortier. Af de senere års eksempler herpå kan nævnes det danske DANORC projekt og det EU-støttede Hepadip konsortium. At udføre sådanne initiativer kræver ikke blot brug af et enormt stort energireservoir og et intellektuelt overskud, men det forudsætter også solide evner inden for fundraising og kollegial netværksdannelse.

Erhoff Fondens bestyrelse vil især fremdrage Thorkild Sørensens vægtige videnskabelige bidrag inden for den epidemiologiske forskning som belyser årsager til ændringer i legemsvægt og krops-sammensætning og risici for alvorlige følgesygdomme.

Prismodtageren har publiceret 316 peer-reviewed originalarbejder, heraf adskillige i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter samt 69 reviews og 21 editorials; og som det fremgår af Thorkild Sørensens videnskabelige publikationsliste er der tale om en accelererende stor forskningsaktivitet, der udspringer af flid og originalitet.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluder
Thorkild I.A. Sørensen tildeles hædersprisen dels på baggrund af hans studier af genetisk-epidemiologiske og kliniske aspekter af fedme, alkohol-, lever- og mave-tarm sygdomme og dels for hans forskning i generel sygdomsforebyggelse.

Thorkild I.A. Sørensen opfylder Fondens målsætning om at støtte en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højt internationalt niveau. Indsatsen har været dyb og omfattende og prismodtageren tager fortsat mange velargumenterede forskningsinitiativer, som antageligt også vil præge forskningsområdet fremover.

Det er således en glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Thorkild I. A. Sørensen en personlig hæderspris på 300,000 kr. som anerkendelse for hans mangeårige forskningsbidrag.

September 2009

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2008:

Bestyrelsen har valgt at uddele Erhoff Prisen 2008 til professor, dr. med. Kaare Christensen fra Syddansk Universitet.

Erhoff Prisen 2008 uddeles ved et møde på Domus Medica den 14. maj d.å. kl. 15.00.

Motivation:

Uddannelse og postgraduate stillinger:

Kaare Christensen (KC) er læge fra Odense Universitet i 1987.

Reservelæge og 1. reservelæge, Fredericia Sygehus og Svendborg Sygehus, 1987-1990.

Kandidatstipendiat, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, 1990-1994.

Adjunkt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, og Epidemiologisk
Grundforskningscenter, Aarhus Universitet, 1994-1996.

Lektor, Center for Helsetjenesteforskning og Social Politik, Odense Universitet, 1996-1998.

Senior Research Scientist, Sanford Institute, Duke University, North Carolina, USA, 1999-.

Forskningsprofessor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, 1998-2002.

Professor i Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, 2002-.

Videnskabelige grader:

Tildelt PhD grad ved Odense Universitet 1994.

Forsvaret doktordisputats ved Syddansk Universitet 1999.

Andre akademiske aktiviteter og netværk

Leder af Det Danske Tvillingregister, 1996-

Medlem af styregruppen for NIA- LLFS Long Life Family Study, National Institutes of Health, National Institute on Aging, USA, 2004-
Leder af Center for Forebyggelse af Medfødte Misdannelser, 2001-
Medlem af styregruppen for Genetics of Healthy Aging (GEHA) (EU-støttet aldringsprojekt, 2004-
Work package leader for projektet LifeSpan Network, 2007-
Deltager i det EU-støttede projekt SHARE, 2003-

Leder af Velux aldringsforskningscenter (donation på 22.5 mio. kr. ), 2008-

Tidligere hædersbevisninger:

KC har modtaget mange prestigefyldte hædersbevisninger for sin forskning, bl.a.;

1998 Ydes Legat, Desireé og Niels Ydes Fond
1999 William Nielsens Legat, William Nielsens Fond
2000 LLG-prisen, Landsforeningen Læbe-ganespalte
2004 Odd Fellow-prisen
2005 Syddansk Universitets formidlingspris, der gives til forskere for levende og kreativ kommunikation af deres faglige felt
2006 Codans Hæderspris for indsats og opnåede resultater inden for epidemiologisk forskning.
2006 På vegne af Det Danske Tvillingregister modtager af den videnskabsetiske hæderspris for særlig indsats på det videnskabsetiske område i relation til sundhed og sygdom

Hvorfor de mange priser?

KC har været flittig, nysgerrig, modig, vedholdende og fornyende. Og hans resultater har inspireret mange andre til udvidende eller opfølgende forskningsinitiativer. Har offentliggjort flere hundrede videnskabelige arbejder, flere af disse i de mest prestigefyldte amerikanske videnskabelige tidsskrifter. Er i den videnskabelige litteratur citeret adskillige tusinde gange for sine videnskabelige iagttagelser.

Og hvad er det KC har gjort?

KC’s overordnede forskningsområde ligger inden for studier af menneskets udvikling og aldring og sammenhængen mellem disse to.
KC begyndte sin forskningskarriere inden for reproduktionsepidemiologien med fokus på medfødte misdannelser, i særdeleshed læbe-ganespalte, som er blandt de mest almindelige medfødte anomalier. KC har forestået etableringen af en database, der indeholder informationer om mere end 10.000 patienter med læbe-ganespalte født i Danmark siden 1936 samt informationer om ca. 100.000 slægtninge til disse læbe-ganespalte-patienter. Med udgangspunkt i disse data er der foretaget en række epidemiologiske, kliniske og genetiske studier. Blandt de vigtigste forskningsresultater kan nævnes:
- at hyppigheden af læbe-ganespalte har været konstant i mere end 60 år på trods af store miljømæssige ændringer for gravide i denne periode, hvilket tyder på, at læbe-ganespalte har en stærk genetisk komponent (Disputats 1999).
- at det på baggrund af resultater fra tvillingstudier samt en række klinisk relevante estimater af gentagelsesrisiko for læbe-ganespalte inden for familier er blevet bekræftet, at genetiske faktorer er af afgørende betydning i forekomsten af læbe-ganespalte (New England Journal of Medicine 1995).
- identifikationen af gener, som er associeret med forekomsten af læbe-ganespalte, på baggrund af internationale samarbejder (New England Journal of Medicine 2005).
- at patienter med læbe-ganespalte har øget dødelighed, også i voksenlivet, hvilket tyder på langvarige helbredsproblemer som følge af læbe-ganespalte (BMJ 2004).

Sammenhængen mellem udvikling og aldring: Et andet af KC’s mangeårige forskningsområder er studier af fostertilværelsens og det tidlige livs indflydelse på helbred senere i livet. Som leder at Det Danske Tvillingregister har KC haft rig mulighed for at anvende tvillingdata til at belyse denne sammenhæng, da tvillinger hyppigere har dårlige livsbetingelser i fosterlivet inklusive vækstretardering og for tidlig fødsel. Blandt de vigtigste forskningsresultater inden for dette område er:
- at tvillinger har samme dødelighed som enkeltfødte efter de første leveår (BMJ 1995).
- at tvillinger har samme årsagsspecifikke dødelighed som enkeltfødte, undtagen når det gælder selvmord, hvor tvillinger har en reduceret dødelighed sammenlignet med baggrundsbefolkningen (BMJ 2003).
- at tvillinger og enkeltfødte har samme intellektuelle evner i teenage-alderen (BMJ 2006).

Aldring: For tiden vier KC det mest at sin forskningstid til aldringsstudier, hvor han kombinerer metoder inden for demografi, epidemiologi og mokelylærbiologi med henblik på at identificere faktorer, der er forbundet med et langt og helbredsmæssigt godt liv. Han er leder af store genetiske epidemiologiske studier af tvillingkohorter samt den danske 1905-kohorte, som er blevet fulgt gennem det sidste årti. Han bidrager desuden til internationale studier af længelevende familier. Blandt de vigtigste
forskningsresultater inden for dette felt er:

- at forplantning hos kvinder er associeret med aldersrelaterede tab, herunder tab at tænder — “A tooth per child” (Lancet 1998).
- at der er en betydelig genetisk komponent til variation i fysisk og kognitiv funktion hos ældre (Behavior Genetics 2003).
- at genetiske faktorer bliver tiltagende vigtige for overlevelse jo højere man kommer op i årene (Nature Reviews Genetics 2006).
- at dødeligheden for de 80-100 årige i det tidligere Østtyskland faldt kort efter den tyske genforening til et niveau svarende til dødeligheden i Vesttyskland, hvilket viser, at aldring er meget plastisk og påvirkelig - selv i de højeste aldre (Science 2003).

Forskningsplan/vision: At kombinere de unikke registre og biobanker, der findes i Danmark, til at få belyst menneskets udvikling og aldring. Hvis vi kan få indsigt i, hvilke mekanismer, der gør, at nogle mennesker lever længe og med god funktionsevne, kan dette være basis for udvikling af interventioner mod sygdomme, færdighedstab og for tidlig død.

Errhof Fondens bestyrelse konkluderer:

Kaare Christensens format som videnskabelig sværvægter og fornyer indenfor læbe-gane spalte forskning, tvillingeforskning og aldring har længe været kendt og anerkendt. Din indsats kan næppe overvurderes og den fortsætter. Derfor er det en glæde for Erhoff Fonden i dag at kunne tildele dig en af de store danske forskerpriser, som består af en personlig hædersgave på 300.000 kr. og så er det endda den første af sin art! Tillykke.

Maj 2008

Professor Oluf Borbye Pedersen, formand

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke